”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


MS Solotur

Kalder alle MS’er og andre friluftstosser! Har du set ‘Alene i vildmarken’? “Nøj, hvor må det være vildt!”, “Den bivuak kunne jeg lave bedre!” eller “Det kunne være fedt at prøve!”
NU HAR DU CHANCEN!

Henover vinteren har der været lidt snak om at smide en ny sten i søen, MS Solotur. En mulighed for at komme afsted og få 24 timer helt for dig selv i skoven. Lav selv mad når du vil, overnat hvor du vil og brug tiden som du vil!
Vi mødes i St. Bededagesweekenden d. 26.-28. april. Torsdag aften vil der være mulighed for at snakke sine overvejelser igennem og evt. præsentere nogle af de tanker man har gjort sig på forhånd. Der vil inden turen blive sendt lidt læsestof og nogle guides til overvejelser man bør gøre sig om udstyr, målet med turen og evt. problemer mm. Fredag morgen vil der så blive givet de sidste instrukser inden der siges farvel ved 9-tiden. Så har du hele dagen, aftenen og natten til at være dig selv, inden vi igen samles lørdag morgen og deler oplevelserne.

“Jeg har selv været på en sådan tur, hvilket er en meget anderledes og særlig oplevelse. Man bliver overrasket både praktisk og følelsesmæssigt, og tager uanset derfra en stærk oplevelse og erfaring rigere.” (Emil Morsbøl Marqversen)

Målet er de 24 timer, men bliver det for meget vil der være kontaktpersoner placeret i den fælles lejr under hele turen, således man til enhver tid kan søge hjælp eller trække stikket.

Praktiske ting:
– Pris: 300kr.
– Alder: min. 16 år
– Tilmelding: til Emil Morsbøl Marqversen på 23116138 senest d. 20/4-18.
– Medbring madpakke til aftensmad torsdag aften.
– Man sørger selv for udstyr og proviantering de 24 timer man er alene.
– Det er ikke tilladt at lave bål i området, men man kan godt have en trangia med til madlavning.

Vi ser frem til en god og lærerig oplevelse

Dit livs bedste år. Nytårslejr 2017/2018

Metodistkirkens Spejdere

Den Sorte Kutter – LPK 2018

Ohøj!
Det er med stor glæde at kunne meddele jer, at I i særdeleshed er kvalificerede til at modtage et weekendophold d. 18. – 21. maj 2018 på den gamle idylliske kro ‘Den Sorte Kutter’. Den skønne
kro ligger smukt placeret i det mondæne Strandby, Nordjylland.

Samtidig er det mig en stor ære at kunne invitere jer med til tidligere lejrlæge Hubert Buhls 100 års spejderjubilæum. At have 100 års jubilæum er bestemt ikke for sjov, og derfor inviteres I til stor gallafest søndag aften.

Reglementeret påklædning er spejdergallauniform, hvilket selvfølgelig betyder spejderuniform med alt, hvad dertil hører af kvaster, ordener, stjerner, kors, skråbånd, fløjtesnore, hatte, medaljer, knæstrømper, tørklæder mm.

Følg med i, hvad der sker på kroen, på facebook.com/DenSorteKutter. Det er også hertil at fremtidige hjemmeopgaver skal sendes. Så smid et lille finurligt ‘like’ og vær med!

Da der skal reserveres værelser, må jeg allerhøfligst anmode om en tilbagemelding snarest på følgende mail: kirsten2402@hotmail.com.
SU: 10. april 2018.

Der er mulighed for indtjekning på kroen fredag d. 18. maj fra kl. 20 af, og I bedes være tjekket ud senest mandag d. 21. maj kl. 12.

Ærbødigst
Overtjener Lemmuks