”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.
Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.
“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”
Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.
Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.
Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.
Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.






Metodistkirkens Spejdere
/af Anne ThompsonDen Sorte Kutter – LPK 2018
/af Anne ThompsonOhøj!
Det er med stor glæde at kunne meddele jer, at I i særdeleshed er kvalificerede til at modtage et weekendophold d. 18. – 21. maj 2018 på den gamle idylliske kro ‘Den Sorte Kutter’. Den skønne
kro ligger smukt placeret i det mondæne Strandby, Nordjylland.
Samtidig er det mig en stor ære at kunne invitere jer med til tidligere lejrlæge Hubert Buhls 100 års spejderjubilæum. At have 100 års jubilæum er bestemt ikke for sjov, og derfor inviteres I til stor gallafest søndag aften.
Reglementeret påklædning er spejdergallauniform, hvilket selvfølgelig betyder spejderuniform med alt, hvad dertil hører af kvaster, ordener, stjerner, kors, skråbånd, fløjtesnore, hatte, medaljer, knæstrømper, tørklæder mm.
Følg med i, hvad der sker på kroen, på facebook.com/DenSorteKutter. Det er også hertil at fremtidige hjemmeopgaver skal sendes. Så smid et lille finurligt ‘like’ og vær med!
Da der skal reserveres værelser, må jeg allerhøfligst anmode om en tilbagemelding snarest på følgende mail: kirsten2402@hotmail.com.
SU: 10. april 2018.
Der er mulighed for indtjekning på kroen fredag d. 18. maj fra kl. 20 af, og I bedes være tjekket ud senest mandag d. 21. maj kl. 12.
Ærbødigst
Overtjener Lemmuks
Indsamling til støtte af kirkens arbejde i Baltikum
/af Anne ThompsonMetodistkirkens aftale med Folkekirken
/af Anne ThompsonPlads til fleksibilitet forventes
/af Anne Thompson