Håbet er større!

I en tid, hvor man ligefrem taler om klimadepressioner, er der brug for håbet, så vi ikke mister modet til at handle på trods af de dystre fremtidsudsigter.

Men hvordan kan vi forstå det kristne håb? Og hvordan kan det kristne håb komme til udtryk i en tid med omsiggribende håbsløshed og afmagt over klodens tilstand? 

”Grøn Kirke” inviterer til en tværkirkelig konference om det kristne håb i klima- og miljøkrisen med titlen “Håbet er større!”. Programmet byder på teologiske og litterære foredrag, en ignitiansk refleksionsworkshop og musikandagt med rapperen “UFO”, der sammen med klassiske musikere nyfortolker Bjergprædikenen.

Det er den 24. oktober 2018 kl. 10.00-15.30 i Odense. Læs mere på gronkirke.dk.

Hvad er Grøn Kirke?

Grøn Kirke er et netværk af kirker med en grøn profil. Det er kirker, der arbejder med bæredygtighed i kirkens hverdagsliv i alt fra affaldssortering til forkyndelse om skaberværket. Grøn Kirkes formål er med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at tage medansvar for de klima- og miljøudfordringer, som verden står overfor.

Grøn Kirke er en arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd – et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark, der arbejder for samtale og samarbejde på tværs.

Mere indhold

Tre unge danskere på global metodistkonference

Omkring 500 unge metodister og unge trosledere fra 15 lande var samlet til Global Young Peoples Convocation, GYPC. Tre af deltagerne kom fra Danmark. De vendte hjem med inspiration, nye relationer, kulturchok – og spørgsmål til, hvordan kirken giver den næste generation plads.

Metodistkirken i Vejle

Gennem 25 år har Vejle Metodistkirke været igennem konflikter, kriser og perioder med stilstand. Men hver gang har menigheden fundet nye veje. I dag er kirken igen i bevægelse – med blikket rettet mod byen, nye fællesskaber og næste generation.