Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.
Oversættelse: Anne Thompson
Contact: Tricia Bruckbauer tbruckbauer@umcjustice.org
WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.
Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på www.umcjustice.org/sp2020.
Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.
Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.
“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”
“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”
De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.
“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”
Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society.
Her finder du mere om de sociale principper og processen
Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback




PFT – Færdighed Plus
/af Anne ThompsonNu udvides PFT med endnu et kursus, denne gang et minikursus. Dette færdighedskursus er rettet mod de spejdere, som ønsker at få færdighederne på plads. Ved et koncentreret forløb, der løber over weekenden på PFT, vil der bliver undervist i fire forskellige spejderfærdigheder og der afsluttes med et individuelt løb, hvor du kan teste dine færdigheder overfor dine patruljekammerater.
I år vil der blive undervist i følgende fire spejderfærdigheder:
Førstehjælp Orientering Lejrliv Natur
Som deltager på dette kursus, vil du blive sat i patrulje med dine kursuskammerater og I vil deltage i PFTs fællesaktiviteter, som eksempelvis perleløb, sammen med og imod patruljerne fra de andre kurser. På denne måde er det også muligt at opleve eller genopleve den utrolige stemning der altid er på PFT.
Kurset er åbent for alle, fra 18 år, og kræver ingen forudsætninger. Undervisningen vil derfor gennemgå færdighederne helt fra bunden. Der vil dog være mulighed for udfordringer, uanset om du aldrig har holdt et kompas før eller bare ikke lige kan huske hvordan det skal vendes.
Pris: 750,-
Tilmeldingsfrist: 8. september 2017 til din lokale gruppeleder
Spørgsmål sker til:
Anna R. Digebjerg Emil M. Marqversen Anna-rani-digebjerg@hotmail.com Emilmmarqversen@hotmail.com
PFT – Undervisningskursus
/af Anne ThompsonUndervisnings-kurset er den nyeste tilføjelse til vores kursusliste på PFT. Der vil i løbet af læringsprocessen, blive sat fokus på det at lære fra sig, og at undervise andre. Du vil som deltager på kurset, få undervisning i nogle helt basale undervisningsmetoder, samt få givet nogle redskaber, som du kan bruge i praksis, hjemme i din lokale spejdergruppe.
Nøglen til god læring er nemlig den rette undervisningsteknik, samt det at skabe et forhold fra lærer til lytter. Du vil få demonstreret, hvad god undervisningsteknik er, samt få mulighed for at øve og dygtiggøre dig. Der vil blive sat fokus på sparring – så forvent at du som deltager, selv kommer på banen. Når kurset er overstået får du nogle redskaber og værktøjer med hjem, som kan hjælpe dig med at skabe størst mulig læring hos dig selv og dine spejdere.
Som deltager på dette kursus, vil der være sat tid af til undervisningsblokke, forberedelse samt almindelige lederopgaver på PFT. Det betyder, at du som deltager på undervisnings-kurset, vil være en del af lederteamet på PFT, hvor du, foruden kursets undervisning, også vil opleve, hvad det indebærer at være leder på PFT. Du vil derfor kunne blive bedt om diverse praktiske gøremål, som eksempelvis at stå post. Alt dette sker i et tempo, som passer dig og din udvikling.
Kurset er åbent for alle, fra 18 år, der ønsker at videreudvikle deres undervisning gennem sparring. Har du netop gennemført dit sidste år som deltager på PFT, er dette kursus din vej ind i lederteamet.
Pris: 1500,-
Tilmeldingsfrist: 8. september 2017
Spørgsmål sker til:
Jonas R. Hjørne, Jonashjorne@hotmail.com eller til Emil Marqversen: Emilmmarqversen@hotmail.com
Farmen
/af Anne ThompsonPFT – PatruljeFørerTræning
/af Anne ThompsonPatruljeførertræning er en samling af kurser, med fokus på læring, erfaring og samvær for dig, der er spejder.
Kurserne:
Færdighed (F, fra. 7. Klasse):
På færdighed får du hele pakken! Her vil du bliver undervist i alt fra kort og kompas til førstehjælp og lejrliv.
Planlægning (P, fra. 8. Klasse):
På planlægning får du et indblik i patruljeførerrollen. Derudover får du også masser af værktøjer til at lave og afholde det fedeste patruljemøde!
Både deltagere på F og T skal medbringe personligt udstyr til at overnatte i det fri
Tur (T, fra. 16 år):
På tur bliver du klogere på dig selv og din patrulje. Her vil du opleve nye udfordringer både fysisk og psykisk og lærer hvad det kræver for at lede en patrulje på tur.
Nye kurser!
I år introducerer PFT to nye kurser for ledere fra 18 år:
Et weekendkursus i færdigheder og en introduktion til lederrollen med fokus på undervisning.
For mere information, følg med på metodistkirken.dk.
Spørgsmål rettes til: Anna Rani Digebjerg Anna-rani-digebjerg@hotmail.com eller Emil Morsbøl Marqversen Emilmmarqversen@hotmail.com
Pris: 1500 kr.
Tilmeldingsfrist: 8. september 2017 til din gruppeleder
TUF – Tro, Udvikling og Fællesskab
/af Anne ThompsonDu er noget helt særligt, unikt og specielt. Du er nemlig Guds barn og så er du er ung i Metodistkirken i Danmark. Derfor får du nu denne unikke chance for at deltage i årets fedeste weekend – TUF!
TUF står for Tro, Udvikling og Fællesskab og er et kursusforløb for dig der er ung. Når du deltager på TUF får du en overbygning på din konfirmationsundervisning og du vil her kunne udforske din egen personlige tro, tale og diskutere med andre unge på din alder om det der med ham Gud og så lege, grine og have det sjovt en hel weekend på Lægården. What’s not to like?
TUF foregår parallelt med metodistkirkens konfirmandlejr. Den husker du nok? Vi skal også lave noget program sammen med konfirmanderne.
Programmet:
Fredag
Kl. 20 Ankomst og check in
Kl. 21 Lets get to know each other og aftenkaffe
Kl. 22 Spil, leg og hygge – hallen er åben
Kl. 00 Godnat og sov godt
Lørdag
Kl. 8 vækning
Kl. 8.30 morgenmad
Kl. 9.15 morgensamling
Kl. 9.15 Fælles samling
Kl. 9.30 Hvad har det hele med mig at gøre? Program ved teamTUF
Kl. 12 frokost
Kl. 13 Biskoppens hjørne
Kl. 14 Fælles action I hallen
Kl. 16 Gudstjenesteværksted
Kl. 18 Aftensmad
Kl. 19:30 – kæmpe grineren mega sjovt aftensprogram
Kl. 21 – hygge, leg og sjovskab i hallen
Søndag
Kl. 8.30 vækning
Kl. 9 morgenmad, pakning og oprydning
Kl.9.30 fælles gudstjeneste
Kl. 11 Madpakkepakning og fælleskrammer – tak for denne gang og afrejse
Tilmelding sker via mail til Maria Thaarup Antorini på mailadressen: mariaharetproblem@hotmail.com eller via telefon 22801002 senest søndag d. 17. september. Det koster 250kr at deltage på TUF. Konfirmander får deres konfirmandlejr betalt af menighederne.
Vi glæder os til at se dig til et brag af en weekend!!