Efter 3 års studier er hele 14 lægprædikanter nu færdige med deres uddannelse. Det er menighederne i Jerusalemskirken, København og Solrød Frikirke, der får glæde af den store udvidelse af lægprædikanterne. 

Jørgen Thaarup har stået for undervisningsforløbet, der har strukket sig over 3 år med undervisning, egne studier, samtale og en afsluttende opgave foruden deltagelse ved gudstjenester. 

Det er en vigtig udvikling for Metodistkirken på Sjælland med denne gruppe nyuddannede lægprædikanter. I store dele af Metodistkirkens historie er det lægprædikanter, der her ledt kirken og forkyndt evangeliet – med de 14 nye lægprædikanter sker der en betydelig styrkning af lægfolket, så det også fremover kan være tilfældet. 

Mere indhold

Tre unge danskere på global metodistkonference

Omkring 500 unge metodister og unge trosledere fra 15 lande var samlet til Global Young Peoples Convocation, GYPC. Tre af deltagerne kom fra Danmark. De vendte hjem med inspiration, nye relationer, kulturchok – og spørgsmål til, hvordan kirken giver den næste generation plads.

Metodistkirken i Vejle

Gennem 25 år har Vejle Metodistkirke været igennem konflikter, kriser og perioder med stilstand. Men hver gang har menigheden fundet nye veje. I dag er kirken igen i bevægelse – med blikket rettet mod byen, nye fællesskaber og næste generation.