Efter 3 års studier er hele 14 lægprædikanter nu færdige med deres uddannelse. Det er menighederne i Jerusalemskirken, København og Solrød Frikirke, der får glæde af den store udvidelse af lægprædikanterne. 

Jørgen Thaarup har stået for undervisningsforløbet, der har strukket sig over 3 år med undervisning, egne studier, samtale og en afsluttende opgave foruden deltagelse ved gudstjenester. 

Det er en vigtig udvikling for Metodistkirken på Sjælland med denne gruppe nyuddannede lægprædikanter. I store dele af Metodistkirkens historie er det lægprædikanter, der her ledt kirken og forkyndt evangeliet – med de 14 nye lægprædikanter sker der en betydelig styrkning af lægfolket, så det også fremover kan være tilfældet. 

Mere indhold

Basen rykker ind i Metodistkirken i Esbjerg

Metodistkirken i Esbjerg har stået tom i flere år, og det var egentlig besluttet, at bygningen skulle sælges. Nu kan kirken imidlertid få en ny rolle. Gruppen Basen arbejder på at skabe et samlingssted for veteraner og deres pårørende i kirkens rammer.

Metodistkirken i Odense

Dette er den første af flere artikler, der, under rubrikken ”Tider og Steder” vil forsøge at formidle udviklingen i danske metodistmenigheder. Ambitionen er at komme under overfladen og fortælle, hvilken rejse menighederne har været på, og hvilke udfordringer de står overfor i dag. Vi begynder i Odense, hvor jeg har sat mig sammen med to af menighedens præster, Thomas Risager og Maria Bræstrup Aaskov.