Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Kladde af en revideret udgave af de Sociale Principper er udgivet
Behov for feedback for metodister fra hele kirken verden over.
Oversættelse: Anne Thompson
Contact: Tricia Bruckbauer tbruckbauer@umcjustice.org
WASHINGTON — En kladde af de reviderede Sociale Principper blev udgivet torsdag efter års sessions med at lytte og skrive. Medlemmer verden over af The United Methodist Church (som Metodistkirken i Danmark er en del af af, red.) opfordres til at give deres besyv med til indholdet i de følgende måneder.
Kladden og muligheden for at indsende feedback er tilgængelige på www.umcjustice.org/sp2020.
Kladden og efterfølgende materiale er tilgængeligt på engelsk, fransk, portugisisk og swahili.
Generalkonferencen gav i 2012 The General Board of Church and Society (GBCS) til opgave at udføre lytte-sessions over hele verden. Fra disse sessioner med at lytte er GBCS kommet frem til at de sociale principper har behov for at være mere teologisk funderede, mere globalt relevant og mere koncise. Ved generalkonferencen i 2016 blev GBCS yderligere bedt om at bringe en revideret udgave af de sociale principper til generalkonferencen i 2020.
“Den nuværende kladde af de sociale principper er fortsat “work in progress”, udtalte Dr. Randall Miller, næstformand for GBCS og formand for gruppen, der arbejder med de sociale principper. “Ofte er det sådan i vores sammenhæng at der, der udgives offentligt er tæt på en færdig kladde, men i dette tilfælde har GBCS og medlemmerne af skrive-holdet truffet en meget bevidst beslutning om at gøre dette arbejdsmateriale tilgængeligt for kommentarer og forslag på medlemmer af The United Methodist Church fra hele verden. Så vidt som menneskelig muligt, ønsker vi at de nye sociale principper reflekterer diversiteten i vores verdensomspændende kirke.”
“De sociale principper styrer The United Methodist Church’s vidnesbyrd verden over,” sagde pastor Neal Christie, assisterende generalsekretær for uddannelse og ledelsesdannelse i GBCS. “Disse ord reflekterer hvem vi stræber efter at være som et kristens fællesskab, der engageret i realiteterne i vores verden. Jeg håber, denne revisions process giver energi til metodisternes brug af de sociale principper i deres menigheder og fællsskaber.”
De, der læser kladden, vil lægge mærke til to sektioner, som ikke er med: “Menneskets seksualitet” og “Rettigheder for mennesker af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiter”. GBCS har besluttet at blive informeret af de beslutninger, der træffes på den ekstraordinære generalkonference med hensyn til indholdet af disse sektioner. Efter den ekstraordinære generalkonference i 2019 vil indhold og sprog blive udviklet i forberedelse til generalkonferencen i 2020.
“Det har været en årelang process, og vi er begejstrede over dette næste skridt,” fortalt pastor Dr. Susan Henry-Crowe, general sekretær for GBCS. “Jeg er taknemmelig over de hundrede af metodister, der har givet tid til dette foretagende i tjeneste for kirken, og opfordrer samtidig alle til at læse kladden og give feedback.”
Muligheden for at kommenterer på kladden løber til slutningen af august. På dette tidspunkt vil et redigeringsteam samle al feedback og redigere dokumentet, så det er klar til at blive præsenteret for the General Board of Church and Society.
Her finder du mere om de sociale principper og processen
Her kan du læse kladden af de sociale principper og give feedback




Landsmøde 2018
/af Anne ThompsonMetodistkirkens Landsmøde 2018 afholdes d. 31. maj til 3. juni på Idrætsefterskolen Lægården. Metodistkirkens Landsledelse har inviteret sammen med MBUF (Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund)
Landsmøde 2018 invitation
Vi sætter spor
Velkommen til Metodistkirkens landsmøde 2018 i dagene 31. maj-3. juni på Lægården i Holstebro. Årskonferencen og MBUF’s delegeretmøde samles til inspirerende dage om hvordan vi som kirke og som kristne sætter spor i verden i fortiden, nutiden og fremtiden.
Biskop Christian Alsted vil undervise og udfordre os til at være kirke i dag. Ved biskoppens hjørne fredag og lørdag eftermiddag samt ved afslutningsgudstjenesten stiller han skarpt på forkyndelsen om at skabe Jesu Kristi disciple til forandring af verden.
Børnenes landsmøde
Børn er naturligvis også velkomne på landsmødet. Fra fredag aften er der program for børn fra 4/5-13 år. For de allermindste bliver der indrettet et legehjørne i hallen, hvor Landsmødets forhandlinger og møder primært afholdes.
Søndag er der børnekirke også for de børn, der kommer som gæster denne dag.
Førsteholdet
Igen i år vil det være muligt at melde sig til ”Førsteholdet”, hvis man er mellem 13 og 23 år. Førsteholdet vil sammen med deres personlige træner blive særligt introduceret til den demokratiske proces på et landsmøde. Man får lov at smide håndklædet i ringen, når forhandlingerne bliver for langhårede og selv præsterne er faldet i søvn eller tænde den røde sirene, når man rent faktisk tør og vil sige sin mening og blive hørt.
Samling for lægfolk
Konferencelægleder Bettina Pedersen vil i år lave en samling for lægfolk torsdag kl. 16.00 . Bettina Pedersen vil med en kop kaffe byde velkommen med inspiration/samtale om at ”sætte spor” i vore menigheder.
Praktiske oplysninger
Landsmødet afholdes på Metodistkirkens Idrætsefterskole: Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro
Priser for deltagelse i hele Landsmødet er:
Årskonference delegater kr. 1200,-
MBUF Delegater 700,-*
Øvrige deltagere kr. 700,-
Børn (4-14 år) kr. 400,-
Børn (0-3 år) Gratis
Leje af dyne, pude og sengelinned til værelser koster kr. 100,-
Enkeltmåltider kr. 50,- (kr. 25,- for børn)
* MBUF delegater deltager til reduceret pris, fordi de først forventes at ankomme fredag til aftenprogrammet. Den reducerede pris gives ikke til enkeltpersoner, men til lokalforeningerne, som betaler for deres delegater. Bemærk, at det ikke kan lade sig gøre i år at være dobbelt repræsentant, dvs. både at være delegeret for sin menighed og for en MBUF lokalforening. Grunden til dette er, at en stor del af forhandlingsprogrammet foregår parallelt.
For yderligere oplysninger se www.metodistkirken.dk
Pinseretræte
/af Anne ThompsonRetræte i stilhed, med Bibelmeditation over tekster om Helligånden – og vores tørst og længsel.
Retrætens redskaber er stilhed, tidebønner og ledt meditation over Bibeltekster i klassisk kristen tradition. Der kræves ingen særlig forudsætninger for at deltage.
Retræten afholdes i Skovhuset, der ligger gemt i nogle skovklædte bakker uden for landsbyen Sdr. Vissing i Brædstrup kommune, ca. 20 km fra hhv. Skanderborg, Horsens og Silkeborg.
Adresse: Gudenåvej 19, Sønder Vissing Tlf. 7575 4321
TILMELDING: senest d. 1. 5. til: e-mail: tilmelding@retreatehus.dk eller telefon 30747321, Yvonne Vestereng
Retræteleder: Charlotte Thaarup, metodistpræst, regional kirkeleder Equmeniakyrkan, Skåne og Blekinge e-mail: charlotte@thaarup.biz Telefon 53842106
Praktisk vært: Susanne Andersen, Østervrå Frikirke
Download folder om retræten her: Pinse 2018 skovhuset
Skovhuset
/af Anne ThompsonMetodistkirkens Europa Råd
/af Anne ThompsonStaunen!en – den Europæiske Festival
/af Anne ThompsonStaunen!en – den Europæiske Festival foregår i Kristi Himmelfartsdagene ved Dünenhof, Cuxhaven i Tyskland direkte ned til Nordsøen, og er for alle, der længes efter Gud og udsigt til horisonten.
Staunen!en – den Europæiske Festival er ikke er undervisningskursus, en kirke-retræte eller en gruppe-ferie: Det er en smule af alting og alligevel noget helt andet.
Staunen!en – den Europæiske Festival lægger vægt på forskelle og søger at lukke hullerne, der kommer fra vores egne begrænsninger. Aldrig har det været vigtigere at være opmærksomme på at gå sammen med hinanden på vores rejse, og lytte til Gud sammen. Derfor ser vi frem til at byde børn, unge og voksne velkommen fra Albanien, Bulgarien, Denmark, Estland, Finland, Frankrig, England, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Makedonien, Norge, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Sverige, Schweitz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Tjekkoslovakiet, Ungarn,Tyskland og …
For mere information om Staunen!en – den Europæiske Festival:
Download folder
Besøg Staunen!ens hjemmeside.