Church crawl med KEFAS i London
Church crawl med KEFAS i London
Af Benedicte Rea Kragskov, Katja Bølling, Mie og Thomas Kragskov. Samlet af Anne Thompson
Gospelkoret KEFAS brugte fem dage i påsken i London – med støtte fra bl.a. MBUF var det muligt at stable en tur på benene med seks arrangementer arrangementer og besøg hos to kor i påskedagene. Derfor sammenligner Katja Bølling også turen med en pub crawl: “London er kendt for sine mange pubber. Men det var nu ikke dem, KEFAS crawlede gennem da vi var på gospeltour til London i påsken. Det var kirker. Og hvilken fantastisk oplevelse! Kendetegnende for alle kirkerne eller trosfællesskaber vi besøgte var, at farvede befolkningsgrupper altid var i stort overtal, samt at glæde, en stærk tro og stor kærlighed til Gud tydeligt udsprang af en fantastisk åben, naturlig og spontan tilbedelse. Ind imellem også en lille smule larmende og kaotisk, i forhold til danske normer… hvor tit oplever vi fx herhjemme, at pastoren pludselig stage-diver ud over den jublende og dansende menighed midt i en intens og medrivende lovsang med fuldt band på?!”
Benedikte Rea Kraskov fortæller om turen: “Vores dygtige arrangør, Helene Bom, havde sammensat et spændende program for dagene. Udover korprøver og koncerter medvirkede vi i fire gudstjenester i forskellige menigheder rundt om i London, og påskens budskab fulgte os på denne måde hele turen. Påsken er en fest, og det kunne mærkes, lige meget hvilken kirke vi var i.”
Et af de kor, som KEFAS besøgte var bla. koret London Community Gospel Choir, som regnes for et af de bedste gospelkor i England, KEFAS besøgte. Om dette besøg fortæller Benedice: “Det var både spændende og lærerigt at deltage i korprøven, som på flere måder foregik noget anderledes, end vi gør det i Kefas. Det var dog fantastisk at mærke, at vi, trods disse forskelle, alligevel kunne samles om vores fælles sanginteresse og ikke mindst det budskab, gospelmusikken bærer.”
Der var flere højdepunkter på turen for KEFAS. Mie, der var med KEFAS på tur for første gange fortæller bl.a.: “Om fredagen var vi ekstra spændte for der skulle vi synge til den første gudstjeneste, nogle af de KEFASER som havde været ude at rejse før, fortalte de nye sangere at man godt kunne blive lidt forskrækket eller rørt da en gustjeneste var meget anerledes end hjemme i Danmark, og de sagde også at det var vigtigt at hvis vi havde brug for at snakke om det stod de klar til at lytte, og det var en dejlig førelse at have.”
Den største oplevelse kom med den sidste koncert på turen, hvor KEAFS skulle synge ved ARC A Radical church, fortæller Mie: “Det var simpelthen en kæmpe fest at synge til. Publikummerne dansede og sang med os, det var som at være en popstjerne for en dag, det var så fedt.” Benedikte er enig: ” Den aften kommer mange i KEFAS til at forbinde med denne London-tur!”
“Da vi ankom, var det tydeligt at mærke, at vi var trætte efter de foregående dages program, og nogle var også blevet syge. Alligevel gjorde stemningen fra publikum og gospelmusikkens energigivende natur, at det blev en fest, og man glemte alt om træthed og ondt i halsen. Smile kunne man ikke lade være med, når man stod på scenen og så ud på de glade ansigter, og ligesom man troede, at det ikke kunne blive bedre, opdagede man, at alle på gulvet nu deltog i en dans, som tydeligvis hørte til et stort fællesskab og kultur. Det var et privilegium at blive indbudt til dette fællesskab. Jeg tror, alle gik fra The ARC med stor taknemmelighed, både over den oplevelse, vi lige havde delt, og for hele turen. Vi endte rejsen med et brag, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre afslutning på en fantastisk, lærerig og mindeværdig tur med Kefas.”
“Det er ikke let at beskrive for folk, der ikke har haft fornøjelsen af at være på tour med KEFAS før,” slutter Katja af om turen: “Deraf sammenligningen med pup crawl: Vi var en flok på 25 sangere og musikere. Vi bevægede os energisk gennem 1-4 kirkelige eller kormæssige arrangementer med mindst én optræden hvert sted hver dag i 5 dage. Ingen besvimede heldigvis (og vi havde heller ingen slåskampe), men vi havde et par stykker som enten før, under eller efter turen måtte bukke under for sygdom, og som derved havde brug for ekstra omsorg. Vi havde alle sammen tidspunkter undervejs, hvor vi fik brug for et kærligt knus, en god snak om løst og fast, ly under en paraply, et bekræftende smil eller lidt ekstra opmærksomhed (fx en omgang nakkemassage!). Og det blev givet: Vi spiste sammen, sov sammen, sang sammen, talte sammen, lovpriste Gud sammen, pjattede sammen, vandrede sammen, blev trætte sammen, bad sammen og VAR sammen. Ingen blev efterladt.”
Benedicte konkluderer: “Fem dage med Kefas i London går hurtigt, men straks man tænker tilbage, virker det som uger, siden vi tog afsted. De oplevelser og minder, man samler på en sådan tur, svarer nemlig til, hvad man ville opleve over mange måneder under normale omstændigheder!”
Vil du se flere billeder fra turen kan du gøre det på KEFAS’ facebook side: https://www.facebook.com/KEFASGospelChoir/





Ekstraordinær generalkonference
/af Anne ThompsonMetodist Festicval 2018 Staunen!
/af Anne ThompsonI
dagene 9.-13. maj 2018 samles kristne fra hele Europa til fire dage sammen i smukke omgivelser direkte ud til Østersøen.
Staunen! regner med at samle 1000 mennesker, der sammen kan opleve forskellighederne og fællesskabet blandt metodister fra hele Europa.
Hver morgen er der samlet bibelstudie med forskellig form på forskellige sprog, og samtidig program for børn og unge. Hver eftermiddag er programmet frit med mulighed for afslapning, ture, sport eller deltagelse i et væld af workshops. Om aftenen er der igen samlet program med musik og kor fra forskellige kor fra Europa. Se et mere udførligt program her.
Læs mere om festivalen her (på engelsk) og tilmeld dig allerede nu.
Fejlbarlighedens fællesskab
/af Anne ThompsonSkrevet af Daniel Steinvig
Inspireret af: ”Vi bilder os selv og vores unger ind, at et rigtigt liv kun er et godt liv, men det er løgn” (Information, 18. april, 2017)
På påskelejren er det tradition, at der Langfredag aften afholdes stillestund. Stillestunden foregår i et mørkt rum, kun oplyst af et par stearinlys, der står på et lavt bord. På bordet står også et trækors som lyser op i skæret fra de små væger. De enkelte tændte stearinlys bliver akkompagneret af flere, som stillestunden skrider frem. Flammen bliver tændt som en tanke til en man har kær, eller for de lidelser, der er i ens liv. Det lille lys bliver tændt i en bøn om at det der fylder os med smerte, og det, som virker uoverkommeligt, må blive taget fra os. Det er en bøn om hjælp hvisket i magtesløshed; en bøn til Ham.
Udover lystændig bliver der spillet musik, og man kan blive bedt for. Både fra musikken og fra de stille samtaler i mørket er det klart, at der er tale om klagesange. Der er brug for at græde, der er brug for stilhed.
Man kan forlade stillestunden, når man vil og gå ind i det tilstødende lokale, hvor brætspillene og slushicemaskinen holder til. Næsten ingen forlader stillestunden de første 30 minutter; ikke fordi at nogen føler sig forpligtet til at blive, men fordi her er rart at være. Fordi der opleves et behov for at sidde her i mørket og lytte til musikken, og mellem numrene til den sagte regn der falder på ovenlysvinduerne.
Unge og dem, som er ældre end dem, lever i en verden som flyder med Instagram-billeder. Billeder, der er redigerede, billeder, der har filtre over den virkelighed, som de forsøger at portrættere. Billeder, der er manipuleret, men smukke. Det er det smukke liv, der vises på Instagram, de øjeblikke hvor livet når sine højder. Det kan være en indkapsling af solnedgangen på en strand i Thailand, den veltrimmede overkrop eller store smil i den nystrøgede nytårsskjorte og den kolde champagne. Og det er jo dejligt, at vi kan dele disse skønne oplevelser, med dem som ønsker at følge med i, hvad vi går og foretager os.
Men det er som om vi langsomt glemmer at Instagram ikke er den virkelige verden, men kun er et glansbillede af den. Med så store mængder af billeddokumentation kan man begynde at tro, at andre mennesker faktisk lever smukke, perfekte liv. Instagram-livet fortæller den historie, som mange stræber efter i dag: det gode liv er et lykkeligt liv. ”Jeg ønsker kun, at du skal blive lykkelig”. Men hvilken byrde at skulle kunne leve et lykkeligt liv! Instagram formidler det lykkelige liv. Et liv med filter.
Problemet er at vi ikke er lykkelige. Vi triste, føler os forkerte og fejlbarlige.
Stillestunden på langfredag er det modsatte af Instagrams solgyldne verden. Stillestunden er helt uden filter, men er nærmere der, hvor huden er helt tynd. Det er et rum, der åbner for de mørke sider af livet. Et rum for tårer, modgang og sorg. Det er en påmindelse om den eksistentielle livslektie: at livet indeholder en stor mørk masse.
Af og til spørger vi os selv: hvilken kirke bør vi være? Vi bør naturligvis være mange forskellige ting.
Jeg tror dog, vi begår en stor fejl, hvis vi opfatter det som kirkens opgave alene at underholde, også når det kommer til de unge. De unge vil meget mere end underholdes. De vil ikke kun se billeder med filter, for sådan er livet ikke. Det samme gælder dem, der er ældre. De vil være stille, lytte til klagesangene, blive bedt for.
Vi bør tænke det rum, som vi som kirke skaber, som et rum, der minder om stillestunden – som et fejlbarlighedens rum. Vi bør stræbe efter og minde hinanden om at være et fællesskab, der bekymrer sig om hinandens tårer; et fællesskab hvor det er perfekt at være uperfekt; et fællesskab hvor vi kan krænge vores sjæl ud i en klagesang til Ham, som har lovet at være med os.
Det er som med elementerne, der står på det lave bord til stillestunden; jo flere lys der tændes, desto mere skinner korset.
Musik, der leer med det ene øje, mens det andet græder
/af Anne ThompsonFoto: Franseska Mortensen
Metodistkirken i Rønneoplevede intens musik og levende fortællinger om jødernes skæbne i forbindelse med 2. Verdenskrig, da KlezmerDuo gav concert d. 11. marts.
KlezmerDuo hører til blandt landets førende fortolkere af den traditonelle jødiske festmusik – klezmer – i Danmark.
“Hvilke fortællinger fortælles om os om 75 år?” sluttede KlezmoDuo deres fortællingsrejse om danskernes uselviske (og selviske) hjælp for at rede de danske jøder under 2. Verdenskrig. Takket være danskernes indsats overlevede mere end 7500 af de ca. 8000 jøder, der boede i Danmark i 1942.
Foto: Maria Janiewski
“Fortællingerne tog os med i den personlige familiehistorie for duoen og illustrerer, hvordan man var meget opfindsom,” fortæller Bettina Pedersen fra Rønne. “Hvem vidste, at jøder i tusindtal blev hjulpet i sikkerhed via kapellet på Bispebjerg Hospital?”
Hele denne fortælling blev bundet sammen af den livsbekræftende jødiske musiktradition kaldet Klezmer.
Klezmerduo består af Henrik Bredhold og Ann-Mai-Britt Fjord.
Sommerens lejre 2017
/af Anne ThompsonEr du begyndt at drømme om sommerferie og planlægge, hvad du skal?
Så kommer her nogle bud på, hvad du kunne lave:
I uge 26 afholdes Børnelejr og Between lejr – mere information kommer snarest.
Spejdernes Lejr 2017 løber af stabelen i Sønderborg for 40.000 spejdere.
Er du mere til traveture i de franske alper kan du tage med seniorspejderne.
Er du til svensk landidyl, at få maden serveret og at bade i en nærliggende sø kan du tage med til Framnäs.
Eller har du lyst til minigolf og foredrag kan du tage med på Sommerhøjskole med temaet: “Du kan stadig vokse”.
God fornøjelse!