Fastetiden
Fastetiden
Fastetiden
Fastetiden
En tid med faste
Hvad er der med fasten? Hvilke temaer handler fasten om? Er det et nyt fænomen med fasten? Hvorfor er fasten vigtig? – Alle spørgsmål som Jørgen Thaarup kommer omkring i en klumme skrevet aktuelt ind for den kommende fastetid. Læs hele artiklen her.
Gennem årene har Metodistkirken udgivet en række fine fastematerialer – nedenfor er en række af disse gengivet og vi opmuntre dig til at “genbruge” et eller flere af følgende hæfter. Du kan plukke hist og her eller vælge et hæfte med oplæg til hver dag i fasten.
Må du få en velsignet fastetid.
Fasten 2023
Maria Thaarup & Lasse Åbom, forfattere & Ana Cecilia Gonzalez, fotograf
I denne bog vil vi undersøge, hvordan vi ser og bliver set. Titlen “havde du mig for øje” har vi hentet fra salme 139. Vi vil gerne invitere dig til at se på dig og dit liv med Guds øjne. Vores relationer bliver formet af det blik vi ser på os selv og hinanden med. Læs hæftet.
Fasten 2022
Ole Birch, forfatter
De 5 velsignelser handler om 5 store ting Gud har givet menneskene. Det er velsignelser, gaver, der har grundlæggende betydning for os. Hvis vi finder en vej til at modtage velsignelserne i taknemmelighed og med respekt, kan glæden og meningsfuldhed fylde vore liv og vores menighed. Formålet med dette fastetema, er at påbegynde oppakningen af gaverne, så vi fornemmer hvordan vores tro beriger livet for os. Læs hæftet.
Fasten 2021
Daniel Steinvig, forfatter & Tine Gjessø, illustrator
Naturen vidner om en generøs og mangfoldig skaber. At tegne er en intens måde at kigge på; pludseligt får man øje på ny verdener i en lille blomst og en dag opdager man, at de fugle, man har tegnet, hele tiden har været lige uden for vinduet.
Et litterært projekt, der nok bedst kan karakteriseres som en fastebog. I bogen præsenteres vi for fragmenter og hændelser i den 15-årige Sagas liv. Bogen kan læses her og det er muligt at høre hæftets 40 afsnit stykke for stykke indtalt af Clara Steinvig.
Fasten 2020
MBUF – mange skribenter
Har du også brugt masser af tid og forsøg på at løse en professorterning/Rubriks cube uden held? Nogenlunde sådan kan det også opleves, når man møder mennesker, som kalder sig kristne og lever i efterfølgelse i Jesus. Måske kender du følelsen af usikkerhed, når du ser hvordan andre udlever deres tro på Gud? Hvordan gør man? Hvor begynder man? Hvad skal det ende med?
Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund i Danmark udgiver dette hæfte med korte personlige historier og refleksioner over hvert spørgsmål, som forhåbentligt kan være til inspiration i dit trosliv. Læs hæftet.
Fasten 2019
Dean Højegaard-Andersen & Maria Bræstrup Aaskov, forfattere
I fastetiden er der behov for åndelig føde. Da er der mulighed for at tænke tanker, og der er mulighed for at tygge lidt ekstra på tingene. Bibelen bruger mad og måltider og særlige begivenheder, som rammen om det sted hvori åndelig føde bliver skabt. Forhåbentligt vil materialet give inspiration til at spise af det brød, der mætter sjælen. En sund sjæl i en sund krop er et godt udgangspunkt for vores tjeneste som kristne. Læs hæftet.
Fasten 2018
Louise Aaen og Mark Lewis, forfattere
I fastetiden tager vi fat i et af de allervigtigste emner inden for troens verden, nemlig vores gudsbillede og gudsforståelse. I disse dage, er troen på Gud ofte lagt op til stor debat, hvor folk på alle sider af sagen fremhæver synspunkter, som argumenterer enten for eller imod Guds eksistens. Men der er ofte noget, der mangler i menneskers påstande om Guds eksistens, når de kommer frem i det offentlige rum. Læs hæftet.
Fastelavn til Påske
2024: Fastelavns søndag fejres den 11. februar og efterfølgende falder askeonsdag den 14. februar – dermed begynder fastens 40 dage frem til Påske. Søndage tælles ikke med, så det kan være lidt af et regnestykke at følge med i de forskellige hæfter. Nogle har angivet ugedag og nr., andre har dato for det pågældende år de er skrevet til. Giv det et forsøg og pyt med om det lige er den en eller anden dag.
Personlig tid
Fastetiden er oplagt til for en tid at øve sig i at sætte lidt tid til side, prioritere tid til at holde andagt – stilltid. Det kan være i en frokostpause eller efter fyraften i en god stol, det kan være fra morgenstunden inden det hele går løs eller som afslutning og refleksion over hele dagen – find din form og rytme. Du kan eventuelt vælge at benytte en af foreslåede fastematerialer.
Samling i grupper
Fastetiden er også oplagt periode til at mødes i en mindre gruppe og for eventuelt at tale om og drøfte spørgsmål relateret til et valgt fastemateriale. Det kan være man allerede er i en gruppe eller der kan opstå nye pop up samlinger i fasten.
Gudstjenester
Ugens samlingssted for alle generationer og grene af menigheden er søndagens gudstjeneste, som igen og igen, året rundt fejres på opstandelsesdagen. Gudstjenesten er et vigtigt element i ugens rytme og det helle hvor vi kan samles om tro og tvivl.
Flere af fastematerialerne har også oplæg til gudstjenesternes tema og indhold igennem fasten.
Faste
Uddrag af klumme: “I det kristne år, kirkeåret, har fasten aldrig været en total faste, men en faste, enten bestemte dage, eller bestemte timer af dagen, eller bestemte fødemidler. Denne begrænsede faste viser, at den kristne faste har symbolsk karakter. I den Ortodokse Kirke finder vi den strengeste faste. Nogle steder udgør fasten afståelse fra at spise i alle dagens lyse timer. Andre steder udgør fasten, at kun simple fødemidler spises, og ingen animalske kødprodukter.
Fasten indeholder afståelse fra selvvalgte nydelsesmidler og fødemidler. Men søndagene, som altid er festdage, hvor opstandelsen fejres, bryder fasten. Her spises gode retter, og her drikkes den ædle vin. Søndagen er altid fest, også under fasten.
Muslimerne har jo hentet en hel del af deres regler fra de kristne, også reglerne om faste. Så ramadanen og dens spiseregler ligner de spise- og fasteregler, som var i kirkerne i det Østromerske Rige i den periode, hvor Islam blev stiftet og udviklede sig.
John Wesley og Charles fulgte deres kirkes traditioner i fasten for at bruge fasten til at følge Kristus på lidelsens og selvopofrelsens vej frem mod slaget og dramaet i påsken.
Tænkningen, at discipelskab betyder rytme i tilværelsen, har ikke kun præget den tidsperiode, som året udgør. Året har sin kristne rytme. Det er discipelskab. Der er ikke langt fra ordet discipelskab til ordet disciplin. At vælge at disciplinere og ordne sit liv efter årets rytme med de to Kristus-centrerede cyklusser er discipelskab, sådan har kirken altid forstået det.” Læs hele klummen.