Familie- og ungdomsmedarbejder i Jerusalemskirken

Jerusalemskirken ansætter d. 1. februar 2019 Maria Thaarup i en deltidsstilling som familie- og ungdomsmedarbejder.

Maria Thaarups primære opgave bliver at udvikle et arbejde med småbørnsfamilier i centrum, på en måde så arbejdet nemt kan overtages af frivillige kræfter i menigheden. Sekundært skal Maria støtte op omkring den positive udvikling vi ser i menighedens ungdomsarbejde. Marias Thaarups ansættelse er for maksimalt tre år.

Vi er meget glade for på denne måde at kunne støtte og fremme udviklingen i menighedens arbejde med familier, børn og unge.

Jens K. Hansen, menighedsrådsformand
Louise Just, pastoraludvalgsformand
Ole Birch, menighedsforstander

Mere indhold

Framnäs er en stemning

I 20-25 år har danske metodister valfartet til et helt bestemt sted blandt Smålandske bakker, skove og søer. Framnäs hedder stedet. Vi har snakket med Kirsten Hastrup, der organiserer ”danskerugerne” om det særlige med Framnäs.

Anne, børnene og troen

Anne Thompson skriver på en bog om børns tro. Hun deler her nogle af sine tanker om børnenes tro,  og om hvordan der er lavthængende frugter som udfordrer menighederne.