Er du vores nye 1-årsarbejder på Lægården?

Vi er lige nu på udkig efter en 1-årsarbejder på Idrætsefterskolen Lægården til skoleåret 2019/20

Er du udadvendt og har du nemt ved at skabe kontakt til mange forskellige mennesker? Elsker du udfordringer og er du parat til at prøve noget nyt og give lidt af dig selv? Gider du hænge ud sammen med unge og være med til at give dem oplevelser for livet, mens de er på efterskole? Så er jobbet som 1-årsarbejder på Lægården noget for dig!

– Det bliver et år i bevægelse – også for dig!

Om jobbet

At være 1-årsarbejder på Lægården er et sjovt og fleksibelt job, hvor du vil indgå i et lærerteam, der tager hånd om eleverne og får hverdagen til at fungere. Arbejdstiden vil være varierende fra uge til uge, men svare til et fuldtidsjob med faste vagtrutiner.

– Din primære rolle bliver at være deltagende og nærværende i skoledagen med dens aktiviteter, undervisning, events og gudstjenester.

– Du får til opgave at udtænke og iværksætte aktiviteter med en kristen profil, som eleverne frit kan vælge at deltage i.

– Du får rig mulighed for selv at få indflydelse på din jobbeskrivelse, udvikle nye ideer til tiltag på skolen og emneområder i undervisningen og prøve tingene af.

Som 1-årsarbejder på Lægården får du:

– Et boost til dit CV

– Træning i at tænke ud af boksen og omsætte ideer til virkelighed

– Erfaring med planlægning, undervisning, ledelse og menneskekundskab

– Udfordring i forhold til din egen selvudvikling, identitet og integritet

Vi ønsker os en aktiv MBUF’er, der med sintilstedeværelse som 1-årsarbejder på Lægården kan være en levende reklamesøjle, både for hvad MBUF kan tilbyde af lejre og arrangementer til skolens elever, men også for at promovereLægården og efterskolelivet blandt MBUF’ere.

Vi forestiller os, at du er færdig med en gymnasial uddannelse eller lignende og ønsker et sabbatår, hvor du kan prøve kræfter med at arbejde med unge. Som person er du initiativrig og forstår at være din egen drivkraft. Du står ved dig selv og har tid til rådighed. Du er vild med at møde nye mennesker, skabe relationer og engagere folk. Erfaring er ikke nødvendig, da du ved start vil blive sat ind i Lægårdens rutiner og arbejdsgange og få sparringspartner både på skolen og i MBUF til at komme i gang med opgaverne.

MBUF og Lægården tilbyder i samarbejde kost og logi på skolen i Holstebro og en løn, der svarer til en udeboende SU. Du får en fast kontaktperson og mentor, der løbende vil følge med i hvordan det går og hvordan du trives.

Ansøgningsfrist 15. februar 2019

For uddybende spørgsmål, kontakt MBUF ved at ringe eller skrive til
Louise Aaen tlf: 21 38 00 70 / louise.aaen@metodistkirken.dk