YCGF 2018 – gospel og glade børn

Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF) løb af stabelen den første weekend i marts i Jerusalemskirken, København. Men dygtige instruktører og lærevillige børn blev det en weekend med masser af sang og musik. Sharlene-Monique Morris og Kathrine Brøndsted ledte sikkert det unge kor med smittende entusiasme.

Selvom flere af børnene og de unge ved YCGF tidligere havde sunget i kor eller endda går til gospel, var der også flere børn, som slet ikke tidligere havde prøvet at blive instrueret som en del af et flerstemmigt kor. Dét er der plads til på YCGF, hvor noget af formålet netop er at give glæde ved sang og gospel i særdeleshed videre.

Både Sharlene og Kathrine var bestemte og præcise i deres instruktion, så alvoren ved at skulle synge sammen ikke var tabt. Samtidig var de også personlige og havde stor forståelse for børnenes og de unges spænding ved at stå på scenen og fascination af at synge prøve at synge solo. “Det her handler ikke om os,” sagde Sharlene under den afsluttende koncert, “Det handler om børnene – derfor har vi gjort plads til, at flere får lov at synge solo i den næste sang.” Og det gjorde de så: En række af børn og unge stillede op og sang én for én et vers igennem. Flere voksne kommenterede at netop den slags oplevelser er med til at sætte sig som fantastiske minder eller rykke én tættere på at blive sanger ikke bare for en weekend, men for good.

Video fra YCGF 2018. Koncerten begynder efter 23 minutter.

Billeder fra YCGF 2018

Nyheder

Uge 6 – Den strenge forældre

Uge 5 – Den kum-ba-ya syngende hippie

Aarhus har fokus på Letland

Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken

Én tro, én dåb, én nåde – også i Domkirken

Søndag d. 11. marts blev aftalen mellem Den danske folkekirke og Metodistkirken i Danmark markeret ved gudstjeneste i Københavns Domkirke. Hvor det ugen tidligere var biskop Henning Toft Bro, der prædikede i Metodistkirken i Strandby, var det denne gang biskop Christian Alsted, der prædikede i Domkirken. Også i Domkirken blev der fejret nadver.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd samler løbende relevant nyt om relationen og aftalen mellem folkekirken og metodistkirken på denne side.

Herunder kan du få et indtryk af begivenheden, som blev fotograferet af fotografen Rune Hansen.

Nyheder

Mai-Brit Tvilling

Pastor Mai-Brit Tvilling fylder 60 år

Mindeord over pastor Poul Rasmussen

TUF & Konfirmandlejr

Metodistkirkens børn- og unge inviterer DIG til TUF ; en weekend på Idrætsefterskolen Lægården.

TUF står for tro, udvikling og fælleskab og er for dig, som er blevet konfirmeret, og savner lidt lejr stemning gennem en fed weekend i dejligt selvskab.

Når du deltager på TUF, får du en overbygning på din konfirmations-undervisning, og du vil her kunne udforske din egen personlige tro, tale og diskutere med andre unge på din alder om det dér med ham Gud og så lege, grine og have det sjovt en hel weekend.

TUF foregår parallelt med Metodistkirkens konfirmandlejr. Vi skal derfor både lave program for os selv og i samarbejde med konfirmanderne.

Hvornår? 30. september – 2. oktober 2022

Hvor? Idrætsefterskolen Lægården (Lægårdvej 72, 7500 Holstebro)

HUSK: sovepose, liggeunderlag, håndklæde sportstøj og en bibel.

Tilmelding: https://mbuf.nemtilmeld.dk

PROGRAM:

Fredag

Kl. 20 _ ankomst og check in

Kl. 21 _ ryste-sammen-program

Kl. 22 _ fri leg, spil, hygge og aftenkaffe

Kl. 00 _ godnat og sov godt

Lørdag

Kl. 8.00 _ vækning

Kl. 8.30 _ morgenmad

Kl. 9.15 _ morgensamling

Kl. 9.30 _ undervisning

Kl. 10.30 _ pause

Kl. 10.45 _ undervisning

Kl. 12.00 _ frokost

Kl. 13.00 _ action

Kl. 15.00 _ aftermiddagskaffe

Kl. 16.00 _ gudstjenesteværksted

Kl. 18.00 _ aftensmad

Kl. 19:30 _ spas og sjov med aftenprogram

Kl. 21.00 _ hygge, leg og aftenkaffe

Kl. 00 _ godnat og sov godt

Søndag

Kl. 8.30 _ vækning

Kl. 9.00 _ morgenmad, pakning og oprydning

Kl.10.30 _ gudstjeneste

Kl. 12.00 _ fælleskrammer – tak for denne gang og afrejse

Vi glæder os til at se dig!

Mange hilsner fra Spejder/Ungdomspræst Maria Thaarup & Team TUF

Samtidig afvikles årets konfirmandlejr.