Børnene skal også med til Himmelske Dage på Heden

Bibellegeland, gadeteater og musik. Himmelske Dage på Heden byder på en lang række aktiviteter for børn og børnefamilier.

Det gælder blandt andet i gården bag Huset No. 7 på Nørregade i Herning, hvor der vil blive lavet et stort bibel-legeland for de mindste og deres forældre.

Her kommer der en scene med forskellige indslag som børnekor og dukketeater, kreative værksteder – og så et stort område med tivoli-aktiviteter med udgangspunkt i bibelhistorier.

Her kan de små finde dyrene fra Noahs ark, møde David og Goliat ved flødebollemaskinen, finde de forsvundne får i sandkassen og meget andet.

EN FÆLLES OPLEVELSE

– Alle aktiviteterne har udgangspunkt i en historie fra biblen, og det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Tina Bøcher, der er sognemedhjælper ved Fonnesbæk og Isenvad Kirke.

Børnene og deres forældre kan også opleve et fortælletelt, møde figurer fra biblen – og komme til gospelkoncert for og med børn på Torvet i Herning, hvor der også vil være mulighed for en tur i den oppustelige hoppekirke. Alt sammen er gratis og åbent for børn i alle aldre, men forældrene skal også være med.

– Det er ikke børnepasning, men en masse sjove ting, man oplever sammen som børnefamilie, siger Tina Bøcher.

Læs mere om børn til himmelske dage på heden

Mere indhold

De første 200 dage

Det er nu mere end 200 dage siden Knut Refsdal blev valgt til ny biskop for Metodistkirken i Norden, Baltikum og Ukraine. Vi har bedt Knut om at dele af sine indtryk fra denne første tid i hans nye tjeneste.

Maria og Kirkernes Folkemøde

“Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde 2025” trak 20.000 mennesker til Silkeborg, hvor de i Kristi Himmelfartsferien kunne opleve alt fra koncerter til teater og debatter om tro, samfund og det meningsfulde liv.