Missionen lever endnu
Missionen lever endnu
Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.
I brevet skriver Connectional Table bl.a.:
“Missionen lever endnu og vi tror…
- At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
- At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission.
- Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
- Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
forbedre global sundhed
udvikle principfaste kristne ledere
skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.
Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”



Lad os tale om tro – Ja!
/af Maria AaskovLæring og netværk for lægprædikanter og forkyndere
/af Maria AaskovSom lægprædikant og forkynder i Metodistkirken i Danmark inviteres du til en hel dag med lægprædikanter fra hele landet med det formål at styrke dig i din tjeneste. Initiativer kommer på fra lægprædikanterne i Vejle. Dagen kommer til at bestå af relevant undervisning med tid til erfaringsudveksling. Derfor opfordrer vi dig til, at du tager dit bedste tip med fra dit arbejde som lægprædikant og forkynder for at dele med andre. Det kan være en hjemmeside eller bog, du har gavn af i din forberedelse; én du følger, der inspirer dig; en app, du bruger i dit eget bøns liv; en gudstjenesteform, du har gode erfaringer med eller noget helt sjette. Undervejs får du god mad, så du forhåbentligt også føler dig godt taget af.
Underviserne:
Ole Birch skal undervise i Metodistkirkens reviderede Sociale Principper. Hvilke ændringer er der, hvad betyder de og hvordan kan De Sociale Principper bruges i forkyndelse? Ole har indgået i flere internationale fora, hvor de sociale principper har spillet en rolle. Lokalt har Ole arbejdet med oversættelse og brug af det, der hedder “Den Sociale Bekendelse”. Ole er formand for udvalget nedsat til at fornyet de ritualer, der bruges i den danske Metodistkirke. Ole vil opdatere os på tanker og processen i det arbejde.
Anne Klitgaard Thompson er vært for dagen. Derudover skal Anne også undervise om, hvordan kirken med særligt fokus på børn og unge kan vokse sig yngre – og hvorfor det ikke bare handler om vækst, men at børn og unge er en fundamental del af at være en hel menighed.
Hvornår: Læring og netværk for lægprædikanter og forkyndere er lørdag d. 3. maj kl. 10.15-15.45
Hvor: Metodistkirke i Vejle, Vissingsgade 15a, 7100 Vejle
Pris: Dagen er gratis for dig, og du kan få kørsel dækket ift. retningslinjerne i Årbogen.
Tilmelding: Sidste tilmelding påskedag søndag d. 20. april.
Spørgsmål om dagen kan stilles til Anne Thompson, anne.thompson@metodistkirken.dk, tlf. 2230 7376.
Tilmelding nødvendig – åben link!
Metodister mener…
/af Maria AaskovMetodister mener… er en række klummer og indlæg skrevet som et udtryk for skribenternes egen holdning.
Nytårslejr 24/25
/af Maria AaskovFISKERLEJREN
Kom med når vi sammen, alle os fiskere, skal hoppe i vaders og på fiskerløb, have en dybdegående snak om livets store bølger og klæder os ud som lækre sild, dumme torsk eller glatte ål nytårsaften.
Tilmeld dig nu, inden pladsen glider ud mellem fingrene som en slimet ål. Vi glæder os til at se dig og fejre det nye år med en bølge af begejstring!
ALT det praktiske:
Hvor: SOLBORGENs sommerhuse (Strandgårdsleddet 2, 4560 Vig)
Hvornår: 29. december 2024 – 01. januar 2025
Pris: 450 kr.
Pakkeliste: varmt tøj til inde og ude, sportstøj, hjemmesko, håndklæde, sengelinned og biblen
Det med småt:
Hvis man er medlem af MBUF dækker de dine transportudgifter over 200 kr. Har du spørgsmål til dette så kontakt Agnethe Marqversen (60 51 31 12)
Hvis du har problemer mht. betalingen af lejren, er du altid velkommen til at kontakte Agnethe Marqversen (60 51 31 12) eller din præst – så finder vi ud af det.
Landsmøde 2025
/af Maria AaskovIndbydelse til Metodistkirkens Landsmøde 2025
Lad os tale om tro: Danskerne har et åndeligt behov. Flere af os ønsker at tale om livets store spørgsmål. Også tro. Men hvordan åbner man en samtale om tro? Og hvordan ser sådan en samtale ud?
De spørgsmål førte sidste år til kampagnen ’Lad os tale om tro’, som flere af landets kirkesamfund og kristne organisationer står bag. I Metodistkirken engagerer vi os også i kampagnen, og derfor er det helt naturligt, at Landsmødet i år fokuserer på at tale om tro.
Samtalen om tro er vigtig for både voksne og unge, når vi forsøger at navigere gennem livet – og særligt vigtig er den i en tid med stigende polarisering og splittelse. Der er behov for gode, ærlige og åbne samtaler, hvor vi lytter og forsøger at forstå hinanden.
Netop det udforsker vi sammen på årets Landsmøde den 16. til 18 maj. Hele Landsmødet foregår på den kristne kunstnerhøjskole Emmaus i Haslev på Sjælland, hvor alt program, overnatning og forplejning finder sted.
Vi glæder os til en weekend med forhandlinger, inspiration og ja … gode samtaler om tro (og trivialiteter).
Vi glæder os til at se dig.
Metodistkirkens Landsledelse og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund
Priser for deltagelse
MBUF-delegater: 1000 kr.
Årskonference delegater: 2200 kr.
Gæster: 2200 kr.
Endags-gæst-lørdag: 600 kr. (inklusiv frokost/aften)
Frokost-gæst-søndag: 145 kr.
Børn 1-2 år: gratis
Børn 3-11 år: 1100 kr.
(Prisen inkluderer overnatning (enkelt eller dobbeltværelse) og forplejning).
Program
Rammen for weekendens program:
Fredag kl. 18.00 aftensmad – Søndag kl. 15.00 eftermiddagskaffe.
(Præsternes session begynder kl. 15.30 om fredagen).
(Gudstenesten søndag er kl. 14.00).
Lokation
Emmaus Kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev
(Bemærk LM ikke afholdes på Lægården i Holstebro, som ellers annonceret)!
Tilmelding
Tirsdag den 15. april er der deadline for tilmelding til Landsmødet.
Tilmelding er nu lukket. Eventuel henvendelse kan ske til Karen Brogaard via mail: karen.brogaard@metodistkirken.dk