
Kom med på sommerlejr om at bygge Guds rige – Vi skal på opdagelse i, hvad det er for et rige, Jesus inviterer os med til?
Det bliver en helt fantastisk lejr med nye og gamle venner, dejlige faciliteter og ikke mindst en masse gode oplevelser med Gud og hinanden. På lejren er der et dagsprogram med morgen- og aftensamlinger, og i løbet af dagen er der program med sport og aktiviteter, slikbutik og tid til at lege og gå på opdagelse og hygge.
Velkommen til en fantastisk lejr på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro!
Målgruppe
Lejren er for børn fra 0 år til og med børn, der skal i 7. klasse efter sommerferien. Dog skal børn komme sammen med en voksen. Det kan være en forælder, bedstemor, bedstefar eller børnekirke- eller klubleder. Deltagerne på betweenlejren skal OGSÅ have en ansvarlig voksen med.
Vi deler børnene op i grupper efter alder til noget af dagens program. Betweens er børn, der skal i 4., 5., 6. eller 7. klasse efter sommerferien. Opdelingen mellem de to yngre grupper har vi ikke lagt os fast på endnu.



