”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn
Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.
Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.
“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”
Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.
Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.
Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.
Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.






Biskop emeritus Hans Växby 80 år
/af Maria AaskovLad os tale om tro – Ja!
/af Maria AaskovLæring og netværk for lægprædikanter og forkyndere
/af Maria AaskovSom lægprædikant og forkynder i Metodistkirken i Danmark inviteres du til en hel dag med lægprædikanter fra hele landet med det formål at styrke dig i din tjeneste. Initiativer kommer på fra lægprædikanterne i Vejle. Dagen kommer til at bestå af relevant undervisning med tid til erfaringsudveksling. Derfor opfordrer vi dig til, at du tager dit bedste tip med fra dit arbejde som lægprædikant og forkynder for at dele med andre. Det kan være en hjemmeside eller bog, du har gavn af i din forberedelse; én du følger, der inspirer dig; en app, du bruger i dit eget bøns liv; en gudstjenesteform, du har gode erfaringer med eller noget helt sjette. Undervejs får du god mad, så du forhåbentligt også føler dig godt taget af.
Underviserne:
Ole Birch skal undervise i Metodistkirkens reviderede Sociale Principper. Hvilke ændringer er der, hvad betyder de og hvordan kan De Sociale Principper bruges i forkyndelse? Ole har indgået i flere internationale fora, hvor de sociale principper har spillet en rolle. Lokalt har Ole arbejdet med oversættelse og brug af det, der hedder “Den Sociale Bekendelse”. Ole er formand for udvalget nedsat til at fornyet de ritualer, der bruges i den danske Metodistkirke. Ole vil opdatere os på tanker og processen i det arbejde.
Anne Klitgaard Thompson er vært for dagen. Derudover skal Anne også undervise om, hvordan kirken med særligt fokus på børn og unge kan vokse sig yngre – og hvorfor det ikke bare handler om vækst, men at børn og unge er en fundamental del af at være en hel menighed.
Hvornår: Læring og netværk for lægprædikanter og forkyndere er lørdag d. 3. maj kl. 10.15-15.45
Hvor: Metodistkirke i Vejle, Vissingsgade 15a, 7100 Vejle
Pris: Dagen er gratis for dig, og du kan få kørsel dækket ift. retningslinjerne i Årbogen.
Tilmelding: Sidste tilmelding påskedag søndag d. 20. april.
Spørgsmål om dagen kan stilles til Anne Thompson, anne.thompson@metodistkirken.dk, tlf. 2230 7376.
Tilmelding nødvendig – åben link!
Metodister mener…
/af Maria AaskovMetodister mener… er en række klummer og indlæg skrevet som et udtryk for skribenternes egen holdning.
Nytårslejr 24/25
/af Maria AaskovFISKERLEJREN
Kom med når vi sammen, alle os fiskere, skal hoppe i vaders og på fiskerløb, have en dybdegående snak om livets store bølger og klæder os ud som lækre sild, dumme torsk eller glatte ål nytårsaften.
Tilmeld dig nu, inden pladsen glider ud mellem fingrene som en slimet ål. Vi glæder os til at se dig og fejre det nye år med en bølge af begejstring!
ALT det praktiske:
Hvor: SOLBORGENs sommerhuse (Strandgårdsleddet 2, 4560 Vig)
Hvornår: 29. december 2024 – 01. januar 2025
Pris: 450 kr.
Pakkeliste: varmt tøj til inde og ude, sportstøj, hjemmesko, håndklæde, sengelinned og biblen
Det med småt:
Hvis man er medlem af MBUF dækker de dine transportudgifter over 200 kr. Har du spørgsmål til dette så kontakt Agnethe Marqversen (60 51 31 12)
Hvis du har problemer mht. betalingen af lejren, er du altid velkommen til at kontakte Agnethe Marqversen (60 51 31 12) eller din præst – så finder vi ud af det.