”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn

Danmark spiser sammen i Frederikshavn



Metodistkirken og Baptistkirken i Frederikshavn spiser sammen og hele Danmark er inviteret.

Det foregår i forbindelse med projektet “Danmark spiser sammen” til bekæmpelse bl.a. af ensomhed onsdag 25. april kl. 17.30-20.00 i Metodistkirken.

“Vi inviterer til et fælles måltid mad og dermed mulighed for at være sammen med andre mennesker. Vi gør det, fordi vi er opmærksomme på værdien af relationer,” siger Keld Munk, præst i Metodistkirken. “Vi næres af at være sammen med andre mennesker. Derfor er måltidet en fin anledning til at få noget menneskeligt fra hinanden!”

Pensionist Inger Pedersen fra Læsø blev i maj måned 2017 en kendt person. Med håndkraft kørte hun i sin rullestol hele vejen fra Læsø til folkemødet på Bornholm. Hun kommer og fortæller, hvad gode relationer betyder for os mennesker. Hun vil også fortælle om og vise billeder fra sin tur til Bornholm.

Det er Baptistkirken og Metodistkirken, der i fællesskab inviterer til ”Danmark spiser sammen” i Frederikshavn. Menuen står på kyllinge-ris-taffel efterfulgt af en kop kaffe.

Alle, der har lyst – børn & voksne, unge og ældre, ny-danskere som gl. danskere er velkommen til mad og fællesskab. Vi har plads til 100 personer – og det er gratis.

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden for Danmark spiser sammen  eller til viviannandersen@hotmail.com, tlf. 41 10 18 73 senest 22. april.

Nyheder


Indsamling til uddannelse af præster

Nytårslejr 2017/2018

DIT LIVS BEDSTE ÅR

Har du fuldkommen tabt sutten eller aner du ikke hvor dit gebis er blevet af? Så fortvivl ej, (hjemme)hjælpen er på vej!

Kom med når Metodistkirkens Unge inviterer til Nytårslejr med temaet dit livs bedste år. For hvad betyder alder egentlig for dit liv? Hvad vil det sige at være ung eller gammel? Hvad siger Bibelen om alder, generationer, den unge Jesus og en gammel Gud? Disse spørgsmål stiller vi os selv, alt i mens vi dag for dag bliver ældre (og klogere).

Lejren bliver fyldt med unge mødre, dårlige far-jokes og rebelske teenagere. Så hvad enten du er en vis, gammel pensionist eller ung, frimodig teenager, så pak alle dine livs somre i kufferten og vær med til dit livs bedste år på Nytårslejren 2017-18.

//////////////////////////////

INFO:

ALDER:

Du skal være 13 år eller kommende konfirmand for at kunne deltage.

TIDSPUNKT:

  1. december 2017 (ankomst kl. 16) – 2. januar 2018 (afgang kl. 12)

STED:

Solborgen, Strandgårdsleddet 2, Hønsinge Lyng, 4560 Vig

TILMELDING:

Daniel Steinvig (31 69 88 93) eller Jeanne Helsinghof (31 75 01 70)

PRIS:

500 kr. (der gives rejserefusion – for MBUFs medlemmer – ved

transportudgifter over 200,- svarende til rejse med DSB standard).

OBS: ophold og transport betales for kommende konfirmander af menighederne.

Det ’ALDER’-VIGTIGSTE at have med:

Sengetøj, lagen, håndklæde, sutsko, tøj til udendørs brug, sportstøj, bibel. medbring også gerne brætspil og fyrværkeri.

UDKLÆDNING til nytårsaften:

Klæd dig ud som en baby, en olding eller noget midt i mellem, så fejrer vi livet til den vildeste generationsfest!

VI GLÆDER OS!

Spejder på skoleskemaet

Europæiske metodister vil stå tættere sammen

Landsmøde 2021 – online

Landsmøde 2021 for Metodistkirken og MBUF (Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund) afholdes lørdag d. 22. maj ONLINE på Zoom..

INDKALDELSE: Landsledelsen har besluttet at årets Landsmøde afvikles online lørdag den 22. maj 2021. Det var planen at Landsmødet skulle have været afholdt på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro i samme weekend, dog fredag til mandag – men dette gennemføres ikke grundet situationen og restrektionerne i Danmark.

Der ud over er det håbet at kunne gennemføre en festlig ordinationsgudstjeneste såfremt situationen tillader det – som en kirkefest – søndag den 23. maj 2021 kl. 14.00 i Jerusalemskirken. Alternativt vil der blive afholdt kirkefest med ordinationsgudstjeneste søndag den 3. oktober 2021 kl. 14.00 i Jerusalemskirken i København.