YCGF 2018 - gospel og glade børn - Metodistkirken i Danmark

YCGF 2018 – gospel og glade børn

Young Copenhagen Gospel Festival (YCGF) løb af stabelen den første weekend i marts i Jerusalemskirken, København. Men dygtige instruktører og lærevillige børn blev det en weekend med masser af sang og musik. Sharlene-Monique Morris og Kathrine Brøndsted ledte sikkert det unge kor med smittende entusiasme.

Selvom flere af børnene og de unge ved YCGF tidligere havde sunget i kor eller endda går til gospel, var der også flere børn, som slet ikke tidligere havde prøvet at blive instrueret som en del af et flerstemmigt kor. Dét er der plads til på YCGF, hvor noget af formålet netop er at give glæde ved sang og gospel i særdeleshed videre.

Både Sharlene og Kathrine var bestemte og præcise i deres instruktion, så alvoren ved at skulle synge sammen ikke var tabt. Samtidig var de også personlige og havde stor forståelse for børnenes og de unges spænding ved at stå på scenen og fascination af at synge prøve at synge solo. “Det her handler ikke om os,” sagde Sharlene under den afsluttende koncert, “Det handler om børnene – derfor har vi gjort plads til, at flere får lov at synge solo i den næste sang.” Og det gjorde de så: En række af børn og unge stillede op og sang én for én et vers igennem. Flere voksne kommenterede at netop den slags oplevelser er med til at sætte sig som fantastiske minder eller rykke én tættere på at blive sanger ikke bare for en weekend, men for good.

Video fra YCGF 2018. Koncerten begynder efter 23 minutter.

Billeder fra YCGF 2018

Nyheder

Jul i familiens skød – en (pr)øvelse i selvrealisering

15. december 2016/0 Kommentarer/i Ikke kategoriseret, Nyheder /af Louise Aaen

Jeg elsker jul. Og hader jul. Jeg kan godt li tanken om jul. Det er hyggeligt. Det’ for børn. Der er god mad og gaver. Det handler om Jesus. Der er traditioner og jeg vil gerne have, at tingene er i orden. Faktisk må juleaften gerne være perfekt og rosenrød, bare den ene gang om året. Men virkeligheden er på trods af stræberisk perfektionisme sjælden særlig hyggelig eller romantisk. December rider enhver børnefamilie som en mare. Der er tusindvis af juleafslutninger og juletræsfester altid med ævleskiver og det der irriterende hvide pulver, som man skal passe på ikke at inhalere. Børnene har deres forestillinger om hvad der skal til for at det kan blive rigtig jul… Forestillinger som man selv i øvrigt har været med til at fremelske. På Facebook vrimler det med opdateringer om kvindfolk, der nu er nået til 1. -2.-3.- 4. slags småkagebagning og det er umuligt at følge med. Advent i kirken er lige så hysterisk, nu skal man sandelig nå at blive klar og åbne sit hjerte, inden Jesusbarnet melder sin ankomst. Når juleaften endelig oprinder… og man har pisket rundt som en sindsyg i flere dage for at flæskestegen kan få det rigtige sprøde knas og for at sovsen kan komme til at smage som sidste år…og der skal endelig ikke mangle noget… så er enhver husmor m/k klar til at ligge sig i vandkanten som en anden strandvasker og lade bølgerne skylle ind over og lade strømmen føre hende ind i den der særlige ophøjede julestemning af hellig fred, hvor blev den af…. Snork!

Hjemme hos os har vi en julekrybbe på kaminhylden…. Men hunden åd Jesus, Josef forsvandt og Maria kom for tæt på et stearinlys og blev helt sveden og sort i hovedet. Det er okay med Jesus, han har været udsat for det der er værre, men jeg håber sandelig, at Josef dukker op igen, for et barn har brug for både en jordisk og en himmelsk far… Maria!.. Hun ser faktisk smukkere og mere autentisk ud end før… Vi havde en dejlig jul i familiens skød med overskud og rummelighed til brændte svær, skænderier og skuffelse over gavernes indhold. Jeg vil gerne realisere den perfekte jul, det er en smuk drøm år efter år, men jeg er kommet til den erkendelse, at det starter med mig selv, min egen stræben efter at være til stede i nuet og nyde øjeblikket.. og sjovt nok er det i nuet, at Jesus kommer os i møde og byder os sin fred.. og julen varer lige til påske…