3. søndag i advent: Advent er et mellemrum

Igennem advent deler lægprædikanter fra Metodistkirkens menigheder i Danmark reflektioner over adventstiden, håb og tro frem mod jul. 

Advent er et mellemrum

Skrevet af Laila Hørby, lægprædikant i Frederikshavn Metodistkirke.

Advent er for mig alt det hyggelige og alt det materialistiske december er fyldt med. The whole chibang! Jeg elsker advent og juletiden for alle traditionerne, lys, salmer, sange, koncerter, pakkekalendere, shopping, gaver, hemmeligheder og kirkeanledninger!

Mest  elsker jeg den del af traditionen, der handler om at være intensivt sammen med familie og venner i nogle dage og ved anledninger, hvor vi ikke gør ret meget andet, end at være sammen. Det er meningsfyldt, fordi det dybest set er det, vi er skabt til: at være sammen og at være.Vi er som mennesker dybt og inderligt afhængige af fællesskabet med andre mennesker og i ”at være”-stunderne, finder vi, hvis vi giver ro, tid og plads til det, til Ham,”der er.”Jeg elsker advent for den del.

Advent, ”adventus domini,”betyder Herrens komme, og ifølge visse kilder markerer advent troen på Jesu anden komme, Jesu genkomst…..

For mig er advent en tid, hvor jeg for en stund har særligt fokus på Jesu anden komme. Det er lidt lige som at være til gudstjeneste, at meditere, tage på retræte, eller på ferie: For en stund trækker jeg stikket ud og bliver stille. Giver tid til og sætter særligt fokus på noget, som i denne sammenhæng er min forventning til mit liv med Kristus.

I advent tænker jeg også på, at nu er det omkring 2000 år siden, at Gud med fed skrift, ved sin menneskeliggørelse, blåstemplede det menneskelige, det kødelige, alt materielt, alt det skabte, som værende godt og værdifuldt. Det er faktisk godt at være menneske. Deri ligger en forventning til mig, som menneske, om at  værdsætte og beskytte mig selv, dem omkring mig og det samlede skaberværk.

Når mit fokus i advent er på det lille barn, der blev født for 2000 år siden, så er det for mig en påmindelse om, at den åndelige styrke, vi som kristne får, netop er gemt i magtesløsheden, hvilket blev demonstreret for os ved Guds åbenbaring i det lille barn. Jesu fødsel er således et vigtigt signal til os om den gave, der ligger i sårbarheden. Den er et kald til nænsomhed.

Mit primære fokus i advent er dog ikke på det lille Jesusbarn. Mit primære fokus er på Kristi anden komme, nemlig Kristi fødsel i mig. Helliggørelsen. I den sammenhæng glæder jeg mig over at tilhøre en kirketradition, hvor helliggørelsen er kerne.

Advent er for mig en tid til at selvrefleksion, selv-opmærksomhed og til en indre rejse med bestræbelser på at give mere plads til Kristus i mig. Så Kristus til fulde kan komme til udtryk i mig. Advent er forventning om at blive mere fyldt af Kristus og blive ham mere lig. Det trænger verden til, og det er godt at tune ind på med jævne mellemrum. Advent er for mig det mellemrum.

Jeg glæder mig igen til advent og jul. Jeg ønsker alle en fantastisk advent og jul.

Må Kristus få tid og rum til at fødes og vokse i os alle!

Mere indhold

Thomas Risager 50 år