Plant forår

Det spire og gror alle vegne – små spire titter frem, lysegrønne blade folder sig ud, blomster strækker sig efter solen og på samme måde oplever vi mennekser lysten til at ville ud i lyset og luften.

Gå på opdagelse, og find alle forårstegnene, som minder os om Guds finurlige kreativitet og skaberkraft – gå en tur i  nabolaget eller planlæg en skovtur, tur til stranden eller tag på landet!

Har I mod på det kan I også finde potter eller syltetøjsglas, såjord, frø og vandkande og vupti har i en lille planteskole i vindueskarmen! En oplagt sort at så er pralbønner, de gror hurtigt og sætter smukke blomster og kan med den rette tilberedning spises. Så forår, så håb!

Blomsterbøn

Pluk en blomst eller sæt dig på hug, så du kan se godt på den!

Tag blomsten i hånden og kig på den; prøv at forestil dig, hvordan den lille blomst er blevet formet og gjort klar til at springe ud i mørket. Guds skaberkraft er simpelthen fantastisk! 
Sig tak og pris Gud, for alt det, han har skabt.

Læg mærke farverne på blomsten. Stilken, bladene, selve blomsten. Hvad er din yndlingsting ved blomsten? 
Tak Gud for alle de gode ting, han giver os og nævn dine favoritter.

Prøv at se på stedet blomsten kommer op af jorden. Nedenunder blomsten er der rødder og et løg- gemt i jorden. Husk på, at Gud har en plan for os. Nogle gange kan vi se den, andre gange føles den skjult.

Bed ham om hjælp til at lytte til hans planer for vores liv og til at stole på ham, selv når vi ikke kan se vejen foran os.

Rejs dig op og spred dine arme ud som grene på et træ – eller som blomsten på en påskelilje, der strækker sig efter solen. Træk vejret dybt. En forårsblomst bliver vækket af lyset, får næring af jorden og hjælp af regnen til at vokse frem.

Tak Gud for familie, kirke, venner og andre mennesker, som hjælper dig med at vokse i viden og kærlighed til Gud og mennesker omkring dig.

Tag armene ind til siden igen. Kig på blomsten og sig ”Amen” – hvis du har plukket den, kan du jo overveje, om du skal tage den med hjem for at huske på, at Gud kan møde os i naturen – eller du kan give den til én, der ville blive glad for at vide, at du har tænkt på ham eller hende.