Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Pressemeddelelse

Indvielse af spejdercenter Farmen

Vi er med i Global Diakoni

I kampagnen Global Diakoni har vi samlet en række gode historier om, hvordan kirker og kirkelige organisationer engagerer sig i verden for at skabe udvikling.

Her er German fra Honduras – en vaskeægte mønsterbryder. Læs mere om German på globaldiakoni.dk Foto Anne Katrine Rasmussen, Viva.

Metodistkirkens Missionsråd er med i Dansk MissionsRåds Udviklingsarbejde (DMRA), som har lavet kampagnen “Global Diakoni”. DMRU har samlet en række gode historier om kirkeligt udviklingsarbejde. Læs blandt andet om landbrugsarbejde i Uganda, skolegang for børn i Cambodja og entreprenørskab blandt unge i Kenya.

Du kan også se en inspirerende film om det store arbejde, der gør en forskel for retfærdighed og udvikling i verden. Filmen fortæller bl.a. at ”I kristendommen finder mennesker i udviklingslande og i Danmark motivation til at arbejde for retfærdighed, til at styrke menneskers værdighed og livsvilkår og til at værne om skaberværket. Kirker og kirkelige organisationer engagerer sig derfor i verden for at skabe udvikling. Det er det, vi kalder Global Diakoni.”

Se filmen om Global Diakoni:

Gå på opdagelse i historierne og læs de mange forskellige måder kirker og kirkelige organisationer ude med støtte fra danske partnere gør en konkret forskel for mennesker. Eksempler fra det arbejde, der sker gennem Metodistkirken finder du her.

Gør en forskel

Biskop og præster