Metodistkirken i Danmark
  • Forside
  • Landsmøde
    • Materiale fra tidligere år
    • Officielle vedtægter
  • Om os
    • Grundfortælling
    • Find din lokale metodistkirke
    • Børne- og Ungdomsforbund
    • Den gode historie
    • Metodister mener…
    • Konfirmation i Metodistkirken
    • Metodistkirkens aftale med Folkekirken
    • Retningslinjer, tavshedspligt og whistleblow-ordning
  • Vær med
    • Mission
    • Giv en gave
    • Skriv testamente
    • Bliv medlem af MBUF
  • Tro
    • Tro derhjemme
    • Bliv lægprædikant
    • Tekst & Tolkning
    • Metodistkirkens (nye) ritualer
  • Nyheder
    • Landet rundt
    • Kalender
  • Kontakt os
    • Find din lokale metodistkirke
    • Landsledelsen
    • MBUF-styrelsen
    • Biskop og præster
    • Presse og kommunikation
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram

Metodister fra hele verden mødes i København

Du er her: Start1 / Nyheder2 / Ikke kategoriseret3 / Metodister fra hele verden mødes i København

Standing Committee of Regional matters

5.-8. februar 2026 samles medlemmerne af UMC Standing Committee of Regional matters, repræsentanter fra hele verden i København. Man forventer 80-100 deltagere, men da mange har skulle søge visum for indrejse, kendes det endelige deltagerantal ikke. Foruden vigtig dagsorden samles de om gudstjenestefejring i Jerusalemskirken og skal også en tur på Nationalmuseet. 

Af Maria Bræstrup Aaskov, kommunikationsmedarbejder og præst i Odense

Biskop Knut Refsdal deler hans forventninger til dagene: “Jeg ser frem til at møde metodister fra hele verden for at tale om kirkens nutid og fremtid. Som kirke er vi inde i spændende processer netop nu. For det første er vi i gang med at finde ud af, hvad det faktisk betyder at være en global kirke. Fra slutningen af 2025 vil vores regionale enhed ikke længere hedde Centralkonferencen, men Regionalkonferencen. Samtidig bliver USA også sin egen Regionalkonference, hvilket betyder, at Generalkonferencen ikke længere i samme grad behøver at forholde sig til amerikanske anliggender, men virkelig kan være en global konference. Hvordan vi skal lykkes med dette, vil være blandt de emner, vi taler om i løbet af dagene i København.

For det andet er kirken i øjeblikket præget af en længsel efter fornyet vitalitet, retning og håb, hvilket jeg tror er et resultat af de mange år med diskussion, uenighed og konflikt knyttet til spørgsmål om menneskelig seksualitet. Jeg tror, at denne længsel handler om at forsøge at genfinde det, vi oprindeligt blev skabt til at være, og finde måder at leve det ud på i vores tid. Jeg tror også, at vi har et stærkt ønske om og behov for at sætte ord på en metodisme, som adskiller sig fra den kristendom, der på mange måder er fremherskende i øjeblikket – en slags politiseret version af kristen tro” slutter Knut.

Biskoppen er selv medlem af Standing Committee og ser frem til at tage del i samtalerne. Der er meget på dagsordenen, som han ikke kender fra tidligere, så det bliver dage med meget læring. Desuden skal Knut være liturg ved åbningsgudstjenesten fredag og prædike ved søndagens gudstjeneste i Jerusalemskirken. Det sidste ser han især frem til, og han håber også, at mange Københavnske metodister vil komme for at møde vores venner fra hele den verdensomspændende kirke.

Alle er velkommen til Gudstjenesten i Jerusalemskirken søndag den 8. februar kl. 10.00, hvor Biskop Knut Refsdal vil tale.

Søg

Search Search
  • Nyheder
  • Børne- og Ungdomsforbund
  • Kontakt os

Mød os på facebook

Metodistkirken i Danmark

Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund

© Copyright - Metodistkirken i Danmark - Enfold WordPress Theme by Kriesi
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
Link to: Lægprædikanter Link to: Lægprædikanter Lægprædikanter
Scroll to top Scroll to top Scroll to top