Henning Clausen

Hvad oplever du er det vigtigste med din forkyndelse?
Vigtigst for mig er, at jeg med min betroede tid – for eksempel i en prædiken – søger at tale evangeliet ind i menneskers aktuelle liv og tid. At forkyndelsen ikke er overbebyrdet med kristne floskler – læs: indforståethed – som nok er evangelisk korrekte og i sig selv ikke kan modsiges, men som heller ikke aktualiserer evangeliet. De kan ende med at blive et ekko af noget, der er sagt mange gange før, men som ikke formår at udfordre lytteren.

Hvad giver dig størst tilfredsstillelse som prædikant?
Dels tilbagemeldinger fra tilhørere om, at noget blev sagt, noget blev tænkt over, at ”noget var til mig – i netop min situation.” Dels arbejdet med evangeliet i prædikenforberedelsen. Det åbner ofte nye perspektiver hos en selv og er en tid, hvor man er nødt til at lade ordet få plads og selv bliver udfordret.

Hvad inspirerer dig som prædikant?
Jeg inspireres ofte af bøger med forskellige perspektiver på kristendommen. Blandt forfattere kan jeg nævne Magnus Malm og Richard Rohr. Som eksempler på specifikke bøger har Peter Bastians bog Altid allerede elsket (2017) og Finn Thorbjørn Hansens bog At stå i det åbne været til inspiration.
Der er også personer i mit liv, som jeg har lyttet til og ladet mig inspirere af. Som ung og håbefuld militærnægter/et-årsarbejder i den daværende Metodistkirke i Silkeborg betød pastor Ejler og Ingrid Bush Andersen meget for mig. Jeg oplever selv en evne til at se evangeliet udspille sig i helt dagligdags situationer eller i en bemærkning, der falder. I min sidste prædiken brugte jeg blandt andet mit 5-årige barnebarns bemærkning, da hun i sommers i en keramikforretning holdt et glaskors op mod lyset og sagde: ”Se et kors – man kan se alting igennem det.”