De gode venner, og det at have det sjovt

Jeg spurgte dem først, hvorfor de var på nytårslejr.

William:
Jeg synes, det er fedt at være her, fordi der er en masse dejlige mennesker. Jeg møder nye mennesker hvert år, og det er både dejligt og hyggeligt. Jeg kan godt lide at være her.

Adam:
Jeg kom med for første gang for fire år siden. Min søster gik på efterskole med Camille, som også er med, og så tog hun mig med. Jeg var faktisk først med på en påskelejr og tænkte, at det var megafedt, og så fandt jeg ud af, at der også var en nytårslejr. Og så har jeg egentlig bare været med siden. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt at være her.

Anna:
Nu er jeg med, fordi jeg er leder, og fordi jeg gerne vil give en lejr til nogle andre unge mennesker – sådan én, som jeg selv har oplevet. Jeg har oplevet det fede ved en lejr med en masse andre unge mennesker, der er sammen for at hygge sig og grine uafbrudt i dagevis. Det har været så fedt og givende for mig, og nu vil jeg gerne give det videre. Det giver mig også selv noget at være leder. Og noget helt andet er, at det er rart at holde nytår et sted, hvor alkohol ikke har nogen betydning, og have det frirum. For det kan tit komme til at fylde for meget for mine venner hjemme i Aarhus.

Freja:
Jeg holder nytår med mine venner, som jeg har kendt siden, jeg blev konfirmeret. Jeg har det skidesjovt, og jeg er sammen med nogen, jeg ved, jeg kan have det sjovt med, og som jeg har noget til fælles med. Vi er bundet op på en kirke og kan tale meget åbent om tro.

Jeg spurgte dem derefter, hvad de tænkte om lejrens tema: Åndens frugter. Spillede det en rolle for dem?

Adam:
Jeg er mest med, fordi det er nytårslejr – fordi det er fedt at være her. Temaet er fint, spændende og givende. Man kan godt sætte sig ind i det som ung. Jeg kan godt bruge det.

Ole:
Kan man sige, at Åndens frugter er i spil, når man er på lejr sammen? At vi giver noget til hinanden?

Freja:
Jo, jo.

Anna:
Det var ikke derfor, vi valgte temaet. (Alle griner.) Vi tænkte, der kunne være mange sjove ting til aftenunderholdningen! (Alle griner højt.) Jeg havde hørt om det, og så greb vi det, og så kom Daniel (red. Steinvig) ud og snakkede om det i dag.

Vi har lært en del om Åndens frugter og kan bruge det på vores lejr. Vi har et tema, som vi kan have sjov med, men som også kan relateres til hverdagen og ens tro.

William:
Jeg vidste ikke noget om Åndens frugter, men vi lærte noget om det på en sjov måde, og det gør også, at man kan huske det.

Ole:
Hvad glæder I jer mest til på nytårslejren?

– Dansegulvet! (alle griner)

Adam:
Jeg ser ikke så mange af de her mennesker udenfor, også fordi jeg bor så langt væk. Så det her er anledningen til at se dem. Det er det vigtigste.

William:
Jeg har det på samme måde. Mange af de mennesker her kender jeg kun, fordi min farmor og farfar er præster, og jeg har været på Framnæs (lejrsted i Sverige) med dem og lært en del at kende. Dem er jeg rigtig glad for. Jeg kommer for at se dem igen.

Anna:
Jeg glæder mig til aftenunderholdningen.

Freja:
Og mafia! (Kommunikationsmedarbejderen tror det er et brætspil).

Forventninger og håb

Ole:
Bliver 2026 bedre end 2025?

Freja:
Det tror jeg ikke. Jeg har været på højskole i et år, så den er svær at slå.

Anna:
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i 2025. Jeg var på en to måneders rejse, og i det nye år har jeg også to lange rejser og et højskoleophold. Så det er nok lige godt med de to år.

Adam:
Jeg har også svært ved at se, at det kan blive bedre. Jeg var på efterskole og har fået en god start på gymnasiet, så det har været et godt år.

William:
Jeg tror, mit 2026 kommer til at minde meget om 2025. Jeg går stadig i folkeskolen, og det bliver ikke meget sværere på den måde. Det bliver nok meget ligesom i år.

Ole:
Tak for jeres bidrag til samtalen. God lejr og godt nytår!

Et flashback

Da deres udsendte medarbejder havde takket de unge, sad han tilbage med en ganske særlig følelse – en følelse, som de unge havde mindet ham om: følelsen af at være 18-19 år gammel og på nytårslejr. Glæden ved venskaber og sjove dage sammen i en spejderhytte et sted i Danmark.

Jeg var ung i Metodistkirken i Odense for 45 år siden. Det var her, idéen om en lejr hen over nytåret blev født. Vi er mange, der deler minder om legendariske steder som Bagenkophytten på Langelands sydspids og Fangelhytten, hvor vores lejr blev omringet af 6-8 betjente med hunde – og Svendborg Metodistkirke, hvor vi sneede inde i fire dage i 1978.

Hvilke fantastiske minder at have. Sikke nogle venner, man fik sig der.

Gud velsigne de unge med oplevelser og venskaber, der forbliver en glæde hele livet.