Metodistkirken i Danmark
  • Forside
  • Landsmøde
    • Materiale fra tidligere år
    • Officielle vedtægter
  • Om os
    • Grundfortælling
    • Find din lokale metodistkirke
    • Børne- og Ungdomsforbund
    • Den gode historie
    • Metodister mener…
    • Konfirmation i Metodistkirken
    • Metodistkirkens aftale med Folkekirken
    • Retningslinjer, tavshedspligt og whistleblow-ordning
  • Vær med
    • Mission
    • Giv en gave
    • Skriv testamente
    • Bliv medlem af MBUF
  • Tro
    • Tro derhjemme
    • Bliv lægprædikant
    • Tekst & Tolkning
    • Metodistkirkens (nye) ritualer
  • Nyheder
    • Landet rundt
    • Kalender
  • Kontakt os
    • Find din lokale metodistkirke
    • Landsledelsen
    • MBUF-styrelsen
    • Biskop og præster
    • Presse og kommunikation
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram

Korte internationale nyheder – oktober 2025

Du er her: Start1 / Nyheder2 / Metodistkirken3 / UMC international4 / Korte internationale nyheder – oktober 2025

Korte inter-nationale nyheder

Samlet af Ole Birch, redaktør for metodistkirken.dk og præst i Trondheim, Norge

De afrikanske biskopper støtter regionalisering

Metodistkirkens (UMC) 17 afrikanske biskopper mødtes i begyndelsen af september i Luanda, Angola, hvor de bl.a. udtalte deres støtte til den plan for regionalisering af kirkens struktur, som er til urafstemning i alle verdenskirkens 130 årskonferencer i år. Planen vil flytte noget af kirkens myndighed fra den globale generalkonference til regionale konferencer rund om i verden. Biskopperne glædede sig over kirkens vækst i Afrika og over at der nu er to nye biskopper i deres del af verden.

Biskopperne bekræftede at i Afrika er et ægteskab kun mellem en mand og kvinde. Med baggrund i regionaliseringen kan de bibeholde denne praksis, selv om andre verdensdele vælger en anden vej.

Ved mødet deltog der for første gang en kvindelig biskop; Marie-Jeanne Mujinga Kashala fra Congo Syd og Zambia. I løbet af dagene sammen mødets de 17 biskopper med Angolas præsident João Manuel Gonçalves Lourenço

Læs mere: https://www.umnews.org/en/news/african-bishops-celebrate-growth-affirm-unity

European Methodist Council

Metodistkirkens Europaråd, der samler alle metodistiske/wesleyanske kirker i Europe mødtes tidligt i oktober i Hamborg. Rådet, der har medlemmer både fra United Methodist Church i mere end 20 europæiske lande, og fra autonome metodistkirker i Storbritannien, Irland, Italien og Portugal, samt kirker i Spanien og Belgien, satte fokus på erfaringen af at være en pilgrim og en migrant i denne tid. Rådet fejrede høstgudstjenesten sammen med en migrantmenighed i Hamborg. I mange europæiske lande arbejder Metodistkirken gennem internationale menigheder med migranter fra hele verden.

Dagsordenen rummede bl.a. rapport fra Fund for Mission in Europe der tilbyder økonomisk støtte til missionale projekter i hele Europa. Hvis der findes projekter til menighedsudvikling eller diakonale indsatser i Danmark kan man søge om penge herfra. Skriv til ole.birch@metodistkirken.dk for yderligere informationer.

Læs mere: https://www.methodist.eu/

Los Angeles kirker begynder genopbygningen

Ved Centralkonferencen i København i april hørte vi fra biskop Dottie Escobedo-Franck om hvordan naturbrandende i Los Angeles havde ødelagt tusinder af hjem og flere Metodistkirker. Ved gospelgudstjenesten indsamlede vi penge til at støtte genopbygningen af kirkerne.

De berørte kirker, Altadena UMC og Community UMC, ligger stadig hen som brandtomter, men der er indsamlet mere end 1,3 millioner dollars og der er planer for nye bygninger. Menighederne mødes til gudstjenester i andre kirker, og det kommer de til at skulle blive ved med i lang tid endnu.

Mange mennesker er stadig dybt berørte af katastrofen som ødelagde 18.000 bygninger og kostede 30 mennesker livet. Mange fra det nedbrændte ”sorte” kvarter undrer sig over at der var 18 brandbiler i det velhavende hvide nabolag og kun én i deres.

Læs mere: https://www.umnews.org/en/news/la-area-churches-seek-to-rebuild-after-fires

Søg

Search Search
  • Nyheder
  • Børne- og Ungdomsforbund
  • Kontakt os

Mød os på facebook

Metodistkirken i Danmark

Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund

© Copyright - Metodistkirken i Danmark - Enfold WordPress Theme by Kriesi
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
Link to: Nyt forløb: Giv Det Videre Link to: Nyt forløb: Giv Det Videre Nyt forløb: Giv Det Videre Link to: Maria og Kirkernes Folkemøde Link to: Maria og Kirkernes Folkemøde Maria og Kirkernes Folkemøde
Scroll to top Scroll to top Scroll to top