Landsarkiv sætter fokus på MS
Kære spejderven: Metodistkirkens Landsarkiv er i gang med at indsamle materiale om spejderarbejdet i Metodistkirken i Danmark. Spejderarbejdet blev startet i 1922, og der er gennem årene udgivet enkelte historiske skrifter, men meget er aldrig blevet samlet centralt.
Af Metodistkirkens Landsarkiv v/ projektlederne Gunhild Mechta og Birthe Tang
Vi vil derfor gerne bevare og sikre denne del af kirkens historie, før minderne forsvinder. Har du materiale fra din tid som spejder – fx fotos (digitale eller papir), patruljedagbøger, programmer, uniformsmærker, patruljestandere, vandrestave eller andet, der fortæller om spejderlivet – modtager vi det gerne til arkivet. Billeder er mest værdifulde, når vi ved, hvem der er på dem, så send gerne oplysninger med.
Materialet sendes eller afleveres til:
Metodistkirkens Landsarkiv – Spejdermateriale
Jerusalemskirken
Rigensgade 19
1316 København K
1316 København K
Hvis din lokale menighed selv har et arkiv, så fortæl os gerne, hvad der ligger der om spejdere, så vi kan få et overblik. Vi kan ikke love, at materialet udstilles eller udgives, men vi vil sikre, at det bliver bevaret for eftertiden.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:
Gunhild Mechta – gmecht@live.dk
Birthe Tang – tang.christiansen@hotmail.com
På forhånd tak for hjælpen med at bevare spejderhistorien.



