Festdag i Congo
Nu er skolens toiletbygning blevet indviet. Metodistkirkens Råd for International Tjeneste viderbringer den gode nyhed: “Det er dejligt at høre om det og se det!”
Af Béatrice Wittlinger, kasserer for MRIT
Dr. Alfred fra Mulungwishi skriver det følgende om indvielsen: Her er et par billeder fra indvielsen, som fandt sted d. 15. september 2025. Det begyndte med en bøn, så blev nationalhymnen sunget og derefter toiletterne fremvist med en forklaring hvordan de skal bruges. Der blev takket for den finansielle hjælp fra Danmark og afsluttet med en bøn.
Stor tak for jeres hjælp fra skoleeleverne, lærerne og skoleledelsen!
Bemærk, det lille hus har to indgange, en til piger og en til drenge, fra hver sin side. Pengene til bygningen er indsamlet i Danmark og sendt til vennerne i Mulungwishi via Metodistkirkens Råd for International Tjeneste!




