Biskopperne beder om hjælp – til spørgeskema
Biskop Knut Refsdal sender en hilsen til hele kirken i Danmark og hele biskopsområdet. I forbindelse med “Global Leadership Gathering of the Council of Bishops” som finder sted i Canada i oktober 2026 er der en del forberedelse, som vi alle kan hjælpe med!
Hjælpen består i at svare på et spørgeskema, der forventeligt tager omkring 10-12 minutter at gennemføre. Spørgsmålene er på engelsk, og skal besvares på engelsk (eller tysk, fransk, spansk eller portugisisk) . Du finder et link her.
Der er åben for besvarelse fra 15. januar – 15. februar 2026.
Biskop Knut Refsdal beder sammen med Biskoprådet om aktiv deltagelse i en undersøgelse der gerne skulle nå omkring hele kirkesamfundet. Spørgeskemaet er designet til at lytte til metodisternes synspunkter på kryds og tværs, om kirkens nutid og fremtid.
Håbet er mange vil hjælpe: lægfolk så vel som præster, nye så vel som “gamle” medlemmer, yngre så vel som ældre og de hvis stemme ofte overhøres.


