Maria og Kirkernes Folkemøde
“Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde 2025” trak 20.000 mennesker til Silkeborg, hvor de i Kristi Himmelfartsferien kunne opleve alt fra koncerter til teater og debatter om tro, samfund og det meningsfulde liv.
Den gode historie er en ambition om at fortælle om spændende personer, ideer og aktiviteter der findes i Metodistkirken.
Pastor Maria Thaarup Søndersted havde en central rolle i landets største økumeniske arrangement. Vi har spurgt hende om hendes oplevelser og erfaringer.
Himmelske Dage 2025 – du havde en fremtrædende rolle. Fortæl om det.
Jeg sad i lokalkomiteen som repræsentant for frikirkerne i Aarhus, hvor arrangementet oprindeligt skulle have været afholdt. Vi var repræsentanter fra både Baptistkirken, Den Katolske Kirke, Metodistkirken, Folkekirken og en Oase-menighed. Vores arbejde bestod i at træffe de overordnede beslutninger: budgetlægning, ansættelse af projektledere, valg af tema, klimaprincipper, hovedtalere m.m.
Vi oplevede, at man bedst får nye kirkevenner ved at være kirke sammen: bede sammen, tale om teologi, tro og visioner for vores fællesskab. I den forbindelse fik jeg lov til at medvirke i nogle af de store programpunkter – som liturg ved åbningsgudstjenesten og som moderator ved Iben Maria Zeuthens foredrag på hovedscenen.
Hvad er de vigtigste erfaringer fra Himmelske Dage i Silkeborg 2025?
Til Himmelske Dage 2025 forsøgte vi for første gang officielt at kalde arrangementet for Kirkernes Folkemøde. Tanken i lokalkomiteen var, at kirken aldrig må blive ufolkelig, men altid skal være svøbt ind i folk, i mennesker, i samfundets borgere.
Kirken må aldrig blive ufolkelig.
Himmelske Dage, som oprindeligt hed Danske Kirkedage, er et mødested for teologiske samtaler og holdninger, men også et arrangement for præster, diakoner, biskopper og ansatte i kirker og kristne organisationer. Lidt på linje med det politiske folkemøde handler det om at være et møde for folket og ikke en weekend for lobbyisme. Himmelske Dage må aldrig udelukkende blive for ansatte, men skal – ligesom kirkerne og menighederne – altid vende sig ud mod verden, mod mennesker, mod folket.
Himmelske Dage må aldrig udelukkende blive for ansatte, men skal
– ligesom kirkerne og menighederne
– altid vende sig ud mod verden, mod mennesker, mod folket.
For mig fik Himmelske Dage netop det fokus: at Kirken først og fremmest er et møde mellem folk. Og i den forbindelse er det vigtigt, at kirkerne forholder sig til folkets og samfundets debatemner. Det så vi i højere grad i Silkeborg.
- Vi oplevede politiske bibeltimer, hvor politikere og kirkefolk diskuterede bibeltekster.
- Vi så mere grøn teologi og samtale på programmet.
- Der var langt flere temaer om køn, ligestilling og seksualitet,
- Der var masser af teologi for lægfolk
- Fortsat mange samtaler og debatter om de store kriser i verden (krig, polarisering m.m.).
En interessant oplevelse var, at vi ikke kunne finde en hovedtaler, vi havde råd til – hverken politisk eller teologisk – som kunne samle hele arrangementet. For mig peger det på, at vi som samlet kirke må være opmærksomme på, hvad vi efterlader de næste generationer: Hvad samler Danmark teologisk, kirkeligt og folkeligt? Kan vores musik høres af både unge og gamle? Taler vi sammen og er vi sammen? De spørgsmål fylder hos mig efter nogle gode dage i Silkeborg.
Der var mange metodister, der deltog i HD 2025. Fortæl lidt om det.
Vi havde et bredt udsnit af kompetente mennesker fra vores lille kirke repræsenteret i planlægningen og afviklingen:
- Maria Aaskov var en af hjernerne bag Børnehuset og stod for børneområdet. Hun har stor erfaring med teologi for børn og familier samt inspiration til børnekirkemedarbejdere.
- Daniel Steinvig deltog i en paneldebat om kirkens grønne omstilling.
- Amanda Urban var moderator ved en talk om kønsroller og unge mellem Emma Holten og Sebastian Lynggaard (IG-profil: Herlige Svend). Hun sad også i et af de forberedende udvalg.
- Biskop Christian Alsted medvirkede i en af de politiske bibeltimer.
Derudover deltog mange metodister med musik og sang – og som almindelige deltagere. Det var stort at opleve så mange fra vores lille kirke samlet i Silkeborg og dagligt gå forbi den gamle Metodistkirke for at være sammen med andre kristne.
Metodister har gennem årene haft en højere profil på Himmelske Dage end vores størrelse egentlig berettiger til. Hvorfor?
Godt spørgsmål. Måske starter det med, at vi prioriterer at sende folk afsted. Det skal vi huske, når vi ærgrer os over, at præster og lægledere ofte er væk fra det lokale arbejde. Men det handler også om vores lederuddannelse: Vi sender kompetente mennesker afsted, som kan og vil samarbejde og som har forståelse for det økumeniske arbejde.
Jeg tror, vi går ind i møderne med en stor nysgerrighed, som er en del af vores tradition: Vi er det nysgerrige folk. Det kan vi godt være stolte af.
Hvad kan flere metodister få ud af at deltage i Himmelske Dage?
Endnu et godt spørgsmål. Jeg synes, vi taler meget om Himmelske Dage, men vi får ikke alle menighederne med. Mit ønske er, at vi gør Himmelske Dage til en fast tradition, hvor vi alle – i større eller mindre grad – deltager.
Vi taler ofte om, at vi er små, og at vi savner at være flere. En måde at “snyde lidt” på med den længsel er at mødes med andre kristne. Vi kan have en tendens til at blive selvhøjtidelige og tro, at vi er bedst til alting. Det er ikke sandt. Vi kan lære utrolig meget af vores brødre og søstre, og det skal vi tage alvorligt og aldrig glemme.
FOTO: Himmelske Dages presse, Emilie Holm og Maria Aaskov
