• Navn: Susanne Jensen
• Menighed: Aarhus og Holstebro
• Lægprædikant siden: november 2020
• Hvor ofte prædiker du: 5-6 gange om året

Hvad oplever du er det vigtigste med din forkyndelse?

For mit vedkommende, er det at stå ved at jeg tror, at gøre fortællingen personlig og levende. Jeg forsøger altid, efter råd fra Finn Uth, at give lidt af mig selv, stille spørgsmål i min prædiken og få menigheden til at trække på smilebåndet, hvis teksten giver plads til det.

Min fornemste opgave er at fortælle folk, at de er elsket af Gud, lige meget hvem de er, hvor de kommer fra og hvilken bagage de har med sig. Derfor forsøger jeg at gøre de søndage jeg har lov til at prædike, positive, også selvom teksten kan lyde harsk, jeg VIL finde det posetive i teksten og bringe det frem i lyset.

Jeg ønsker at gøre gudstjenesten uforudsigelig, for at de folk der kommer hver søndag, ikke skal “falde hen”, det kan man selvfølgelig have brug for, og jeg mener heller ikke at man aldrig skal vide hvad der sker, for det er også utrygt. Som lægprædikant har jeg den frihed til at lege lidt med formen og gøre uventede ting, for det er ikke mig der har de fleste gudstjenester, det er ikke mig der skal skabe trygheden i den genkendelige gudstjeneste. Jeg er, når jeg vælger denne tilgang, også nødt til at holde øjne og øre åbne for at finde ud af om menigheden, kan lide/acceptere det jeg gør. Og indtil videre er jeg på sikker grund. Jeg har de sidste par gange oplevet, at nogen fra menigheden, grinende siger, “man ved aldrig, hvad der skal ske, når det er dig der står for gudstjenesten” dette siges med et smil og glimt i øjet.

Hvad giver dig størst tilfredsstillelse som prædikant?

Jeg synes det er spændende at skulle dykke ned i tekster jeg ikke selv har valgt, at skulle (efter eget valg) finde det positive i enhver tekst. Og glæden over, at det som oftest lykkedes, at jeg på den måde ser en tekst på en hel ny måde. Jeg elsker at dele denne nye opdagelse med menigheden, jeg bruger gerne konkreter i min fremlæggelse af teksten og min prædiken, for det er forskelligt hvordan vi tager Guds ord ind, nogen gør det ved billeder, nogle ved ord, nogle ved musik, og nogen når de har fået korn med hjem og kikker på det i ugens løb, og pludselig forstår noget nyt.

Hvad inspirerer dig som prædikant?

Det inspirer mig at lytte til andres prædikener f.eks. ved besøg i andre kirker – ikke kun metodistkirker. Jeg deltager i en bibelstudiekreds i en folkekirke, i den kirke jeg kom i tidligere.  Jeg bliver inspireret af andres bønner, af at læse i forskellige bibler, kigge på altertavler, kalkmalerier, glasmosaikker og prædikestole. Og de kreative ideer findes især i tyske kirker.

Jeg søger på YouTube, og bruger især Hjortshøj kirke, hvor der er nogle rigtig gode oplæg af Morten Skovsted, som han lavede under Corona. Men også for at kigge b.la. på de tyske metodistkirkers hjemmesider, de er fulde af optagelser af prædikener.

Og så går jeg også tit ind på Taizes hjemmeside for at finde bønner m.m.

Samtaler i smågruppen, vi er 8 personer der både er nye i det der med kirke og erfarne kirkegængere. Samtaler på arbejde især med kolleger, der er nysgerrige på det der kirke, provokeret af det, undrende eller som deler min tro, og også med forældre til de børn jeg har med at gøre som pædagog – jeg er så heldig at arbejde i et multikulturelt område.

Jeg finder inspiration i gospel og lovsange. Og den dag vi lægprædikanter havde sammen i Vejle, var også interessant, og gav ny ide til smågruppen.