Metodistkirken i Danmark
  • Forside
  • Landsmøde
    • Materiale fra tidligere år
    • Officielle vedtægter
  • Om os
    • Grundfortælling
    • Find din lokale metodistkirke
    • Børne- og Ungdomsforbund
    • Den gode historie
    • Metodister mener…
    • Konfirmation i Metodistkirken
    • Metodistkirkens aftale med Folkekirken
    • Retningslinjer, tavshedspligt og whistleblow-ordning
  • Vær med
    • Mission
    • Giv en gave
    • Skriv testamente
    • Bliv medlem af MBUF
  • Tro
    • Tro derhjemme
    • Bliv lægprædikant
    • Tekst & Tolkning
    • Metodistkirkens (nye) ritualer
  • Nyheder
    • Landet rundt
    • Kalender
  • Kontakt os
    • Find din lokale metodistkirke
    • Landsledelsen
    • MBUF-styrelsen
    • Biskop og præster
    • Presse og kommunikation
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram

Pastor Knut Bjarne Jørgensen 80 år

Du er her: Start1 / Nyheder2 / Forside3 / Pastor Knut Bjarne Jørgensen 80 år

Pastor Knut Bjarne Jørgensen 80 år

Mandag d. 15. marts kan pastor Knut Bjarne Jørgensen, Vejle, fejre sin 80 års fødselsdag. 

Af Thomas Risager, Distriktsforstander og præst

Når man hører pastor Knut Bjarne Jørgensen tale, er man ikke i tvivl om, at her taler en mand, som er født og opvokset i Norge. Pastor Jørgensen er uddannet ved Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium Överås i Göteborg, Sverige, og har i sin aktive tjeneste arbejdet ved metodistkirker både i Norge og Danmark. Knut Bjarne Jørgensen er et godt billede på det stærke nordiske fællesskab i Metodistkirken i denne del af verden.

Under studietiden mødte han sin danske Rita, som han blev gift med og fik to døtre samen med.

I 1964 blev Knut Bjarne Jørgensen ordineret og udnævnt til sin første ansættelse, som fandt sted højt mod Nord i Hammerfest i Norge. Efter nogle år gik turen mod Danmark, hvor pastor Knut Bjarne jørgensen har været ansat ved menighederne i Rønne og Allinge, Løkken, Aalborg og Brønderslev samt i Esbjerg & Varde. Senere blev han udnævnt til Aarhus & Randers fulgt af en periode i Svendborg og til slut i det jyske med udnævnelser i Vonge, Horsens og Esbjerg. Dermed er det tydeligt, at pastor Knut Bjarne Jørgensen og hans familie trofast har tjent Metodistkirken som rejseprædikanter.

Det sociale aspekt ved metodismen har gennem alle årene ligget Knut Bjarne Jørgensens hjerte nært. Han er kendt som en enormt omsorgsfuld præst, der flittigt har besøgt og taget hånd om kirkens medlemmer. Knut Bjarne Jørgensen har gennem hele sin tjeneste været optaget af alkohol og rusmidlers skyggeside, og har i lange perioder været aktiv formand for Metodistkirkens afholdsforbund det senere Råd for Folkesundhed.

Gennem mange år var han redaktør for den danske udgave af United Methodist Church’s globale andagtshæfte “The Upper Room,” på dansk “Dagens Ord.” Gennem alle årene har han holdt sig orienteret i teologien. Således blev han i 2004 Master of Divinity fra Överås på afhandlingen “Metodistkirkens sociale selvforståelse med fokus på Afholdsbevægelsen i Danmark.”

Efter pensioneringen i 2006 slog Rita og Knut Bjarne Jørgensen sig ned i eget hus på Elsdyrvej i Vejle. Siden pensioneringen har pastor Knut Bjarne Jørgensen virket som frivillig præst ved Metodistkirken i Odense, hvor særligt kirkehøjskolen har nydt godt af hans ledelse.

Vi ønsker Hjerteligt tilykke med 80 års dagen og Guds velsignelse. 

Søg

Search Search
  • Nyheder
  • Børne- og Ungdomsforbund
  • Kontakt os

Mød os på facebook

Metodistkirken i Danmark

Metodistkirken i Danmark
… er en kristen frikirke
… lægger vægt på personlig tro
… tror at Gud kan forandre menneskers liv
… praktiserer barnedåb
… er en åben kirke, hvor du kan blive medlem
… tilbud til børn og unge
… optaget af socialt engagement
… afhængig af økonomisk støtte
… er statsanerkendt trossamfund

© Copyright - Metodistkirken i Danmark - Enfold WordPress Theme by Kriesi
  • Link to Facebook
  • Link to Instagram
Link to: News from The Central Conference Council Link to: News from The Central Conference Council News from The Central Conference Council Link to: Biskopsrådet aflyser samlingen den 8. maj 2021 Link to: Biskopsrådet aflyser samlingen den 8. maj 2021 Biskopsrådet aflyser samlingen den 8. maj 2021
Scroll to top Scroll to top Scroll to top