Indsamling juleaften 2017: Vi vil gøre en forskel i verden.

Igen i år går Metodistkirkens menigheder i Danmark sammen om at samle ind til ét formål juleaften.

Juleaften fejrer vi, at Gud selv blev menneske, da Kristus blev født af Maria som et lille barn – fuldstændigt afhængigt af sine omgivelser.

Mennesker er stadig afhængige af hinanden. Og i Metodistkirken tror vi på, at vi kan bruge vores hjerter, hoveder og hænder til gavn for andre mennesker.

Derfor er vi med til at støtte et vandprojekt i Mulungwishi, Congo, der giver rent vand til ca. 20.000 mennesker. Dét gør en forskel i verden!

Skrevet af Anders og Jette Flinck, der er tovholdere og kontaktpersoner til Mulungwishi.
Der er ingen tvivl om at vandprojekterne den danske Metodistkirkes Missionsarbejde har gennemført i tæt samarbejde med Metodistkirken i og omkring Mulungwishi i det sydlige Congo har gjort en kæmpe forskel for de ca. 20.000 mennesker i de fire lokaliteter, Mulungwishi, Mununu, Lukunki og Kyaba, hvor vandet flyder fra vandposterne

Læs “Vi vidste det jo godt

At det lokale team omkring vandforsyningerne har kopieret hele konceptet og opført tilsvarende forsyninger i en landsby og ved et skolekompleks langt derfra, er netop den udvikling vi kunne håbe på, men ikke desto mindre meget opmuntrende og motiverende.

Vi har modtaget de senest sygdoms statistikker fra klinikken (mini-hospitalet) i Mulungwishi, som viser at sygdomme som tyfus, kolera og andre diarré-sygdomme fortsat ligger stabilt lavt eller kun stiger i forhold til befolkningstilvæksten.

Mere udvikling og fremskridt.

Vi håber, at du juleaften vil hjælpe, så denne udvikling kan fortsætte. Din økonomiske støtte går ubeskåret til udvidelse og forbedring af de eksisterende vandforsyninger. Mennesker  er flyttet til området og der er flere raske børn – begge dele har øget efterspørgslen på rent vand.

Kan de da ikke selv skaffe penge til alt dette? kan man spørge. Jo, og det gør de også. Der har fra starten af de forskellige vandforsyninger været en 50/50 ordning med de lokale vandkommitéer, som betyder at de lokalt skal skaffe 50% af pengene til reparationer og forbedringer.

Vandforsyningerne står overfor nye udvidelse og forbedringer med et samlet budget på ca. 100.000 kr. Derfor er der brug for din hjælp.

Hjælp med at gøre det muligt at holde den gode udvikling i gang! 

Giv din gave kontant eller via Mobile Pay til gudstjenesten juleaften i din lokale metodistkirke – eller overfør pengene direkte til Metodistkirkens hovedkasse allerede nu på MobilePay : 49089. Mærk din overførsel “jul” og husk at skrive dit CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag for dit bidrag hos Skat.