Kollegier i Århus og København

Betania Ungdomsboliger i Øgadehuset

I Århus ligger Betania Ungdomsboliger i Øgadehuset. Her er 47 moderne ungdomsboliger fra 2011. Boligerne er af forskellig størrelse fra ca. 30 m2 til ca. 70 m2 alle med privat toilet og bad samt minikøkken. Ikke to boliger er ens, da alle har noget særligt i indretning, karnap, udgang til gårdhave, altan osv. En del af boligerne er forberedt til kørestolsbrugere.

Der er desuden flere fælles områder i huset, en café og en stor gårdhave til fri afbenyttelse.

Øgadehuset er centralt beliggende i Aarhus midtby med 5 minutters gang til universitetet og åen.

For forespørgsel om ledige lejemål kontakt Laros Ejendomsadministration på: info@laros.dk

Besøg øgadeHUSETs egen hjemmeside.

Kollegiet i Rigensgade

I København K ligger Kollegiet i Rigensgade med plads til 20 studerende.

Fordelt på to etager er der indrettet 20 værelser i forskellige størrelse fra 12 m2 til 31 m2. På hver etage deler 10 værelser et køkken, to badeværelser og to toiletter.

Der er desuden fællesstue og vaskemulighed.

Kollegiet ligger i det hyggelige Nyboder kvarter få minutters gang fra Østerport Station. Rigensgade ligger tæt på mange af fakulteterne på Københavns Universitet og i et område, hvor der er mange grønne parker bl.a. Kastellet, Kongens Have og Østre Anlæg.

Ansøgningsskema kan rekvireres på msa@centralmissionen.dk eller på telefon 33 93 25 96.

Der gøres opmærksom på at der skal søges hvert kalenderår, hvis man ønsker at komme i betragtning til et kollegieværelse.

Besøg kollegiet i Rigensgades egen hjemmeside.

Nyheder