Konfirmation i Metodistkirken

Du kan blive konfirmeret i Metodistkirkens menigheder landet over. Forud for konfirmationen – eller overhøringen, som det også kaldes – skal du “gå til præst”.

Dette er et undervisningsforløb om kristendommen, tro og liv, som tilrettelægges af den lokale præst. Hvornår og hvor ofte undervisningen foregår skal du og dine forældre derfor tale med din præst om. Det er også præsten, der kan fortælle, hvornår selve overhøringen eller konfirmationen finder sted i din menighed.

Som en del af konfirmationsundervisningen i Metodistkirken i Danmark deltager alle konfirmander derudover i to lejre. Lejrene er en del af det samlede undervisningsforløb, og det forventes derfor at alle konfirmander deltager. Deltagelse på lejrene giver udover undervisning også de unge mulighed for at møde andre unge metodister og opleve et større fællesskab på tværs af menighederne. Her bliver mulighed for dybere samtaler og andre aktiviteter end det er muligt på de ofte små hold, der findes i de lokale metodistkirker.

Den første lejr, er en weekend i efteråret på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro.  I 2019 er datoerne for denne weekend d. 4.-6. oktober. Her afholdes samtidigt TUF som er gensyn for tidligere konfirmander og unge i Metodistkirken.

Den anden lejr foregår i forbindelse med MUs Nytårslejr på Solborgen ved Hønsinge Lyng, og foregår fra d. 28.-30. december. Herudover er det muligt at fortsætte som deltager på resten af Nytårslejren fra d. 30. december til d. 2. januar.

Konfirmanderne inviteres også en tur til København, hvor de foruden at opleve kirken der, tager del i Metodistkirkens Sociale Arbejdes lørdagscafe, hvor der tilberedes og serveres mad til hjemløse. Det bliver 6.-8. marts 2019.

Det er gratis for konfirmander at deltage (bemærk at deltagelse på nytårslejr fra d. 30.-2. januar sker mod egen betaling). Det er den lokale menighed, som afholder udgifterne for deltagelse, som en gave til konfirmanderne. Transport dækkes af de deltagende konfirmander, dog ydes der rejserefusion efter gældende regler for medlemmer af MBUF.

Et-års-arbejder på Idrætsefterskolen Lægården

Det er med glæde og stolthed at MBUF og Lægården præsenterer vores et-års-arbejder Matthias Fassel. Vi ser med spænding frem til, hvad året vil byde på både for eleverne og Matthias, og glæder os til at følge med. Jeg har bedt Matthias udfylde en lille blå bog, som I kan se herunder. Guds velsignelse over Matthias og hans nye job det næste års tid
På MBUF-Styrelsens vegne
Louise Hjort

BLÅ BOG
Navn: Matthias Fassel
Oprindeligt fra (by): Nyker
Fødselsdag: 12.02.95
Er lige blevet færdig med: HF
Interesser: Springgymnastik, hardball, film og musik
Yndlings musik: ved ikke om jeg har noget yndlings musik, men hvis du sætter boyce avenue på så bliver jeg glad.
Yndlings film: Man of steel
Yndlings farve: BLÅ!
Yndlings tandpasta: Pepsodent
Tre ting du vil tage med på en øde ø: En Nokia 3510, en ramme Faxe Kondi og min kære Hund.
Hvad glæder du dig mest til ved dit nye job: jeg glæder mig SÅ meget til at give skolens nye elever et fantastisk år med der følger, fede og dejlige minder for livet!!!

Frivillighed i fattigdom

Nyheder