Hvorfor Lægården? Gamle elever fortæller

Idrætsefterskolen Lægården taler i dag om at give unge mennesker et år i bevægelse og venner for livet. På Metodistkirkens Landsmøde talte vi med nogle af de metodister, som gennem årene har været elever på skolen. En af dem, Helene Hansen, kommenterer muntert, at hun gik på Lægården i to år for 40 år siden – og hun kan stadig ikke få sig til at gå over græsplænen i gården. På den måde kan kort tid sætte sig dybe spor.

Jane Byrdal Christensen gik på Lægården for 49 år siden
Jeg var altid glad for at komme i Metodistkirkens om barn, selvom mine forældre ikke var metodister. Da Metodistkirken startede skolen her, ville jeg gerne her ned. Her var et godt fælleskab.

Jeg kom i 8. klasse. Vi var 72 elever, hvoraf 20 var fra Grønland.

Jeg kom 14 dage for sent til skolestart pga. blindtarmsbetændelse. Jeg følte mig godt nok alene i starten.Kom 14 dage for sent pga. blindtarmsbetændelse.

Hvad husker du bedst?
Noget af det sjoveste jeg lavede i min tid på skolen var at gå med bare tæer i 5cm sne gennem gågaden, som dengang var Danmarks længste. Vi væddede om 400kr – et var nok til at jeg kunne tage hjem to weekender til Frederikshavn den gang. Det er pudsigt, for togskiftende er de samme nu, som de var den gang. Vi var fire, der væddede, men jeg var den eneste, der gennemførte.

Det jeg husker bedst er oplevelsen af at være sammen med andre unge mennesker. Henny og Stoffer var et godt forstanderpar. De var lidt hårde, men også favnende af alle. De vidste forståelse for alle mennesker.

Hvad har du taget med dig?
Noget af det, jeg har taget med mig er bl.a. at mange eleverne fra København, der overhovedet ikke troede på noget – døden var det værste. Jeg kan huske, at Stofferog jeg talte om det. Døden for mig har altid været noget smukt, fordi det er bestemt. Vi skal fødes, og vi skal dø – men der i mellem kan vi selv bestemme. Også selvom vi ikke ved, hvad der sker på den anden side er der en forventning i det. Vi diskuterede næsten i hver religionstime – måske havde de andre en anden holdning, da de tog hjem end da de kom. Stoffer formåede at få mig med i diskussionerne.

Det har været med til at hjælpe mig senere i svære situationer. Det har formet mig igennem livet til at gå det igennem jeg skulle i gennem.

Jeg har lært meget næstekærlighed her også. Jeg tror ikke, jeg havde fået den uddannelse jeg har, hvis ikke jeg var kommet her. Det betyder meget, at man kan elske andre hvis man skal fungere som social og sundhedshjælper i dag. Der skal være meget i rygsækken.

Hvorfor skal man tage på efterskole?
Man skal tage af sted fordi man har godt af at udvikle sig – man bliver selvstændig.

Charlotte Strandby gik på Lægården for 23 år siden
Det var slet ikke meningen jeg skulle på efterskole. Jeg kom i 11. klasse, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers lige skulle. Jeg har haft en mega træls skolegang, hvor jeg aldrig rigtig følte mig tilpas med lærere eller klassekammerater.

Jeg kan huske min forsamtale med Inger-Mette, der spurgte, hvordan jeg havde det med idræt? Jeg svarede ærligt, at hvis jeg kan komme afsted med at pjække, så gjorde jeg det. Min far sparkede mig under bordet. ”Her sætter vi jo pris på idræt,” fik jeg at vide.

Jeg skulle afsted med en veninde – det var rart med en at være sammen til at starte med.

Hvad husker du bedst?
Jeg husker det som den ultimative frihed – jeg kunne bare være mig. Som den jeg var. Jeg skulle ikke lade som om.

Det er her, jeg for første gang kunne være mig uden at nogen pegede fingre og hvor andre kunne lide mig, for den jeg var.

Vi var omkring 100 elever den gang.

Hvad har du taget med dig?
Det har været det med at her er sted at finde sig selv. Hvor man kan udvikle sig. Der er nok forskel på, hvornår man er her. Jeg fandt ud af, hvem jeg var på det tidspunkt. Jeg har taget friheden og roen med mig – jeg er god nok. Det er absolut både gået op og ned bagefter, med der har været noget at vende tilbage til.

Det at forskelligheder var accepterede her – det var i 90’erne! Her var så mange typer – tynde, kørestole, nattøj hele dagen – alle var okay.

Det gjorde noget godt for mig, at der var en  afslappet atmosfære mellem elever og lærere. Det gjorde noget godt for mig.

Hvorfor skal man tage på efterskole?
For at give sig selv et år, inden livet med ungdomsuddannelser begynder – et år hvor man kan lære sig selv at kende. Det er jo generelt på alle efterskoler. Men her fordi det er kirkens efterskole, som vi skal være med til at forme. Og der ér kirke her.

Jeg håber så vi kan tilgodese de metodister, der ikke er sportsnørder – jeg var ikke kommet ind nu. Det ville jeg ikke have kunnet.

Jeg føler mig enormt heldig, at vi kan blive med at komme her.  Jeg er aldrig blevet færdig med at gå her. Det er stadig væk hjem.

Erik Brogaard gik på Lægården for 18 år siden, nuværende medlem af bestyrelsen.

Jeg blev anbefalet af min studievejleder, at tage 10. klasse. Jeg var helt klar over, at det skulle IKKE være folkeskolen. Så for mig var der kun her. Jeg ville ud og være tjener. Men studievejlederen mente, det var en dårlig idé. Så eftersom jeg var skoletræt, ville jeg ud og lave noget andet end at være skole.

Hvad husker du bedst?
Jeg husker sammenholdet.

Det er nogle spøjse ting: vi skulle lave tomand-høj til gymnastik. Jeg var makker med skolens højeste fyr. Han var omkring 2 m. Vi kunne nå spærrene nede i gymnastiksalen; så højt var vi oppe. Så kan jeg huske musikken – hver gang jeg hører Safri Duo, så bringer det minderne tilbage til gymnastikopvisnignen.

Eller. Faktisk er det ikke så meget opvisningerne, men den sidste nede på Engen er et fantastisk minde.

Når jeg er her til gammel elevdag – der er så mange historier over det hele. ”Kan du huske, da vi gik der stod et bord med et dug?” – der var gemt 14tommer fjernsyn med VHS.

Eller i fysik – over katedret er loftet spættet, fordi et forsøg gik galt. Vedkommende, der havde gået her den gang kan gå hen og kigge op i loftet og konstatere. at det stadig så ud som den gang.

Så er der de fysiske minder: Sweatshirten med alle navnene, træningstøjet, mindebogen. Gymnastikdragten, der kom med med hjem. Min årgang var inde i et studie i Holstebro og indspille en CD – det var fantastisk at prøve.

Hvad har du taget med dig?
Meget af det man lærer på efterskole er at være tolerant overfor andre. Man er sammen med andre, sidder ved bor med andre, bor med andre. Man kan ikke bare gå, hvis man ikke gider folk. Jo, man kan gå på værelset, men man kan ikke bare gå en tur, for man skulle skrive sig i bogen, hvis man vil i byen.

Jeg synes, jeg lærte at vise respekt overfor andres privatliv – at give det rum som folk har brug for.

Jeg fortryder, at jeg ikke var her to år. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis er copy-paste fra det ene år til det næste, fordi det er andre elever, man skal lave en hverdag med. Men jeg ville gerne have haft et år mere.

Hvorfor skal man tage på efterskole?
Det skal man for at lære noget om sig selv. For at udvikle sig. Man skal det for at lære andre at kende. For at få venskaber, som varer. Det kan godt være, at den man har delt værelse med bliver ens bedste kammerat eller ven. Måske glider man fra hinanden, men når man ses til gammel elevdag, så er der noget, man kan tage op. Venskab, som har haft en pause – man fortsætter bare, hvor man har sluppet.

Man udvikler sig personligt.

Nu sidder du jo i bestyrelsen; hvordan er det?

Bestyrelsesarbejdet er ikke en forlængelse af skoleopholdet. Jeg startede i bestyrelsen som 24-årig. Det har været svært. Dengang var jeg overhovedet ikke, hvor jeg er nu.

Bestyrelsen var meget ældre end mig. Forstanderen sad der. Jeg sagde ikke ret meget. Som jeg husker det, så var det først, da vi skulle snakke om, at vi skulle bygge, da vi var midt i finanskrisen. Jeg tror, det var første gang, jeg gav min mening til kende. Vi skullebygge, for vi var på vej den forkerte vej. Det var et vigtigt valgt.

Der blev snakket meget økonomi. Jeg lærte vigtigheden af budgettet – at det ikke er noget vi laver for sjov. Og at man gør, hvad man kan for at overholde budgetterne. Det har givet en stolthed og tilfredshed over at se, at det er lykkes. Da vi ansætte ny forstander var en af de helt store ting i min tid i bestyrelsen. Det var en kæmpe oplevelse at sidde med ved ansættelsessamtalerne.

Jeg synes, det er fantastisk at kunne blive ved at komme her. Det er fedt, at have de her rammer.

Jeg er er stolt, når jeg kommer her.

Jeanne Helsinghof gik på Lægården for 5 år siden. Nyvalgt til bestyrelsen
Jeg valgte Lægården, fordi jeg havde været her på konfirmandlejr, og jeg går meget efter min mavefornemmelse. Jeg var ved at skrive mig op til en hardcore gymnastikefterskole, men opdagede, at det kunne jeg også her.  Så kunne jeg kombinere mavefornemmelsen og gymnastikken.

Hvad husker du bedst?
Oplevelsen af et stort fællesskab. Og at få venskaber, som var en af de første gange jeg oplevede at vide, at det var venskaber for livet.

Hvad har du taget med dig?
Jeg tror, jeg har lært rigtig meget om andre mennesker. Og om menneskers forskellighed. Jeg lærte, at man kan være venner med mennesker, der er virkelig forskellige fra en selv.

Da jeg var her betød det noget, at det var kirkens skole, fordi det var lidt af det derhjemme, der var her. Det var lidt af hjemme på skolen.

Hvorfor skal man tage på efterskole?
Fordi det er så komprimeret, at det er det tidspunkt man udvikler sig mest på kortest tid. Der sker sindssygt meget udvikling på ét år. Det giver sindssygt god erfaring og folk kan mærke, at man har været på efterskole. Det er en udvikling, som er svær at sætte ord på.

Mere indhold

Akut behov for hjælp til sundhedsklinikken i Congo

/
Der er opstået et akut behov for udstyr til operationsstuen…

Biskopsvalg

/
                Foto:…

Et-års-arbejder på Idrætsefterskolen Lægården

/
Det er med glæde og stolthed at MBUF og Lægården præsenterer…

Jul i familiens skød – en (pr)øvelse i selvrealisering

/
Jeg elsker jul. Og hader jul. Jeg kan godt li tanken om jul.…

Lad begejstringen smitte!