Offergaver på Landsmødet

På Metodistkirkens Landsmøde indsamles to offergaver. Den ene går til MBUF og den anden til Metodistkirken i Danmark.

Offergaven til MBUF (Metodistkirkens Børne- og Ungdomsarbejde) går i år til planlægning og afholdelse af sommerlejraktiviteter for børn på Sjælsmark udrejsecenter. Børn i Sjælsmark lever under stærkt kritisable forhold præget af uro, ensomhed og angst. Det skyldes hele deres livssituation som afviste asylansøgere, traumer fra krig og flugt og usikkerheden omkring deres fremtid. Men også de fysiske rammer på centeret er stærkt medvirkende til børnenes mistrivsel. Det drejer sig bl.a. om spiseforhold og fritidsaktiviteter, i det hele taget er de frarøvet alt hvad vi vil kategorisere som et sundt børneliv på ubestemt tid. MBUF forpligter sig gennem indsamling af offergaven til at sætte projektet i værk og forhåbentlig kunne være med til at bringe lidt lyspunkter og glæde ind i svære forhold på Sjælsmark.  Vi forventer at kunne indsamle 35.000 kr.

Kan du ikke være med på Landsmødet, så send dit bidrag på MobilePay til MBUF på 30566. Mærk din offergave “MBUF offergave”.

Offergaven til Metodistkirken indsamles søndag ved gudstjenesten. For at gøre Metodistkirkens drømme og planer til virkelighed er vi nødt til at stå sammen om også at gøre det økonomisk muligt.  

Hanne Engbjerg, formand for landsledelsen, siger sådan om offergaven: “Vi kalder det en offergaver med vilje, fordi her ikke kun er tale om en opfordring til er at give, men til at give lidt end at det er behageligt.”

Hvis du ikke er tilstede ved søndagens gudstjeneste kan du overføre dit bidrag via MobilePay til Metodistkirken på 49089.

Læs Hanne Engbjergs tale før offergaven 2018 her

Mere indhold

Betal og vind

Jesus i centrum