Facebook gruppe for LGBTQIA+ metodister

På facebook er der oprettet en gruppe for metodister, der identificerer sig som LGBTQ+. Gruppen, der hedder ”LGBTQIA+ Metodister i Norden” har indtil videre 17 medlemmer.

Gruppen er først og fremmest henvendt til LGBTQIA+ metodister i Norden, men er også åben for metodister udenfor Norden.

Men hvorfor er der overhovedet behov for en sådan gruppe? Casper Egholm Jensen, der er en af gruppens administratorer og medlem af Metodistkirken i Danmark, svarer således på dét spørgsmål:

”Jeg synes sådan en gruppe er nødvendig, da mange LGBT+ personer (mig selv inklusiv) virkelig føler sig klemte og glemte i den her debat. Og ikke mindst som værende gjort til andenrangsmedlemmer.”

”Selvom mange ikke-LGBT personer virkelig forsøger at støtte op om os, tror jeg, det er virkelig svært 100% at sætte sig ind i, hvordan vi har det, hvis man ikke selv står i midten af det. Jeg har set mange beskyldninger om, at vi bevidst forsøger at splitte kirken, og at vi presser vores livsstil i halsen på folk. Jeg tror, det er virkelig svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv har prøvet den situation.”

Casper tilføjer: ”Jeg dog lige sige, at jeg sætter stor pris på den støtte, jeg har fået fra min egen menighed.”

Gruppen er lukket, sådan at det, der skrives i gruppen ikke kan ses af andre end medlemmer. Facebook har flere muligheder for indstillinger af synligheden for grupper. LGBTGIA+gruppen har valgt at være lukket. Om det forklarer Casper Egholm Jensen:

”Gruppen er vigtig i denne tid, da gruppen også fungerer som et “safe space”, hvor man netop kan snakke med mennesker i præcis samme situation. Det her er et sted, man kan søge trøst eller råd til hvad man kan gøre i bestemte situationer. Og så er det også et sted, hvor vi kan debattere, hvad der sker uden at blive sablet ned og angrebet og kaldt mindre flatterende ting, som det desværre nogle gange sker på de mere bredde metodistiske fora.”

Gruppen er først og fremmest henvendt til LGBTQIA+ metodister i Norden, men er også åben for metodister udenfor Norden.

Du finder gruppen her: LGBTQIA+ metodister i Norden

Casper Egholm Jensen ved Copenhagen Pride.

Mere indhold