headerphoto

Spejdernes Lejr 2017

Metodistkirkens Spejdere (MS) deltager i Spejdernes Lejr sammen med i alt 40.000 andre spejdere fra ind og udland d. 22.-30. juli ved Sønderborg på Kær Vestermark.

Fra MS er det storspejderne (fra 5. klasse), der deltager.

Temaet for lejren er "Vi sætter spor" og der skal bruges spejderfærdigheder på et væld af forskellige måder, når innovation skal prøves i FABtown, bæredygtighed sættes på prøve med GloFo eller mår du skal være med til de frie aktiviteter

Onsdag er "Synnejysk daw" og vil være præget af sønderjysk DNA. På dagen vil der bl.a. være spejderringridning, hvor der kommer en kreativ opgave før lejren i udtænkning af specifikke elementer til ringridningen. Aftensmaden denne dag kommer til at bestå af Snysk, som er en lokal egnsret. 

Læs meget mere om Spejdernes Lejr 2017 her.

Sidste frist for tilmelding er overskrevet. Tag fat i din lokale spejderleder, hvis du har spørgsmål.

Du kan allerede følge med i Spejdernes Lejr 2017 på facebook, snapchat, instagram, twitter, Youtube og LinkedIn. Det officielle hashtag er #LS2017