headerphoto

Seniorer i Metodistkirken


 Det ved vi allerede nu:

Lørdag den 5. - lørdag 12.august 2017 inviterer Metodistkirken igen til:

Sommerhøjskole på Solborgen.

Her bliver du beriget af både fællesskab og foredrag.

Temaet er: “Livsglæde og kristent fællesskab”.

Ud over foredragene er der også tid til at nyde den enestående natur i området, ligesom der er mulighed for at deltage i kreative værksteder og forskellige sportsaktiviteter.
 
En række traditioner hører sig til på højskolen. Disse tæller blandt andet solnedgangstur til et udsigtspunkt ved Skamlebæk Radio, en fast udflugtsdag og ikke mindst den daglige morgenvandring og højtlæsning for natteravne til at slutte dagene af med.
 
Køkkenpersonalet er højt skattet, ligesom højskolepræsten er en vigtig deltager.

I 2017 er det atter pastor, dr. theol. Jørgen Thaarup, som står for bibeltimerne, der sædvanligvis har stort fremmøde. Denne gang skal det handle om "Apostelenes Gerninger".
 
Programmet for hele ugen kan du læse her såsnart det foreligger.
 Dvs. ca 1.februar.

Tidligere deltagere får programmet tilsendt.

Nye interesserede kan kontakte Ditte Marqversen. dittem(at)webspeed.dk tlf: 86272073/23201531
“Vi får helt sikkert en god uge”, fortæller lejrchef Gurli Brinch Andersen, tlf: 28879622 “man kommer altid beriget hjem fra Sommerhøjskolen!”

Billeder fra den nys overståede sommerhøjskole kan ses her: 2016