Ny formand for Metodistkirkens Biskopsråd09.11.2011 16:37
Den tyske Biskop Rosemarie Wenner er i dag blevet valgt som ny formand for Biskopsrådet. Hun bliver den første ikke-amerikanske kvinde, der leder den globale kirke.Rosemarie Wenner, der medvirkede ved Centralkonferencen i Strandby i 2009, blev enstemmigt valgt den 2. november og vil sidde som formand frem til 2014. Den fungerende formand, biskop Larry M. Goodpaster, har de sidste to år arbejdet tæt sammen med Rosemarie Wenner og var efter valget fuld af roser. »Hun har et godt tag på metodismen rundt om i verden, og hun er et fantastisk menneske at arbejde med. Jeg tror, hun vil skabe et utroligt positivt lederskab for hele kirken,« sagde Larry Goodpaster. Hvad skal hun? Formanden for Biskopsrådet er ansvarlig for eksekutivkomiteen og de to årlige rådsmøder. Formanden har derudover ansvaret for at lede og vejlede biskopperne verden over. Hun skal minde dem om, at deres mission er at skabe disciple. Selvom det kun er Generalkonferencen, der officielt kan tale for The United Methodist Church, så skal formanden stå til rådighed for journalister og andre medier. Wenner håber, at hendes lederskab vil inspirere, hvad det vil sige at være kristen. Samtidig håber hun, at metodister verden over vil have hende i deres forbøn. |

