headerphoto

Nyhedsbrev med invitation til festgudstjeneste

Nyhedsbrev_om_150_året.pdf

Sådan lød den oprindelige bekendtgørelse af Metodistkirkens anerkendelse af staten.

Oversigt over betydning af Metodistkirkens statsanerkendelse

Efter Jørgen Thaarup, samlet af Anne Thompson 

Fordi Metodistkirken i Danmark er anerkendt som kirkesamfund af den danske stat  har Metodistkirken status som religiøs institution i Danmark. Det betyder, at Metodistkirken har en række rettigheder:

 

  •  Metodistkirken kan eje bygninger,
  •  Metodistkirken kan udøve religiøs aktivitet i samfundet og forestå kirkelige handlinger, som har civilretslig gyldighed. Det drejer sig først og fremmest om dåb og navngivelse samt vielser.
  •  Metodistkirkens præster anerkendes. Det vil sige, at den enkelte præst tildeles myndighed i det enkelte embede af staten. Når præsten udøver sit embede, er præsten således både en repræsentant for Metodistkirken, men også en embedsmand eller embedskvinde for den danske stat.
  • Ved navngivelse og vielse er metodistpræsten både den person, der udøver kirkens funktion som navngiver og ægtevier, men samtidigt også statens udøver af navngivelse og ægtevielse.

Uanset at Metodistkirken har statens anerkendelse, er Metodistkirken i Danmark en frikirke, som er uafhængig af staten i beslutninger, forkyndelse og ledelse. Metodistkirken har en funktion i forhold til staten og udøver sine aktiviteter og religiøse aktiviteter med statens godkendelse og bemyndigelse. Metodistkirken er frikirke, men ikke privat kirke. Metodistkirken er ikke folkekirke, men kirke for folk i Danmark.

Læs mere

Læs herunder hvordan processen omkring ansøgning og godkendelse af Metodistkirken som anerkendt trossamfund forløb: 

Metodistkirkens statsanerkendelse 22. september 1865

Artikel skrevet af Jørgen Thaarup 

Grundloven af 1849 havde givet danskerne religionsfrihed med ret til at organisere sig i Anerkendte Trossamfund. Det var imidlertid først i 1865 at rigsdagen tog stilling til det første trossamfund, som søgte om anerkendelse af den danske stat.

 

Christian Willerup, som grundlagde den første metodistmenighed i København i 1859 havde taget de første skridt til at få Metodistkirken anerkendt i Danmark. I december 1861 havde folketingsmand Barfod i rigsdagen spurgt regeringen, om Metodistkirken kunne anerkendes i Danmark og opnå de rettigheder til udførelse af kirkelige handlinger og godkendelse af de enkelte menigheder, som anerkendelsen betyder. Kultusminister Monrad svarede meget imødekommende på forespørgslen, hvilket fremgår af rigsdagsprotokollen. Kort efter blev den første ansøgning fra Metodistkirken indsendt. Behandlingen af ansøgningen foregik i kultusministeriet og justitsministeriet og med krav om flere oplysninger om Metodistkirkens organisation og ledelsesforhold. I 1863 var behandlingen af ansøgningen afsluttet og godkendelsen lå klar til beslutning i rigsdagen og underskrift af Kongen. Så døde Kong Frederik d. 7 og dermed blev anerkendelsen af Metodistkirken holdt tilbage. 

 

I 1864, efter Danmarks store nederlag og tabet af Sønderjylland i krigen med Tyskland, blev sagen om metodisternes anerkendelse taget op igen. Nu var behandlingen ganske hurtigt overstået, og den 22. september kunne kultusminister C. Bræstrup fremlægge forslag i Rigsdagen og efterfølgende udstede den kongelige resolution, som gjorde Metodistkirken til det første trossamfund i Danmark, som opnåede statens anerkendelse. 

 

Anerkendelsen lyder i sin helhed således:

”At der må meddeles de til den biskoppelige metodistiske kirke her i landet hørende trossamfund den Grundlovens § 82 omhandlende anerkendelse, således, at der tillægges de af samme præster, for så vidt de har modtaget allerhøjeste anerkendelse i denne egenskab, foretagne kirkelige handlinger, navnlig ægtevielser, såvelsom deres overensstemmende med kirkebøgerne afgivne attester borgerlig gyldighed. At den omhandlede anerkendelse for de enkelte trossamfund, der måtte danne sig, skal være betinget af, at ordning foregår overensstemmende med indholdet af det af det biskoppelige trossamfund i København vedtagne regulativ angående samfundets bestyrelse og repræsentation, hvilket regulativ ministeriet bemyndiges til at approbere.”

 

”At ligesom bestyrerne for de pågældende menigheder skulle være pligtige til at underkaste sig såvel lovgivningens forskrifter som de nærmere forholdsregler, der måtte blive meddelte dem angående sådanne menighedsanliggender, der vedrører den offentlige orden, som angående kirkebøgernes førelse og kontrollen med samme m.v., således skal navnlig den anerkendelse, der måtte meddeles præsterne ved samme være betinget af, at de edelig forpligte sig til at holde sig den danske lovgivning og den vedkommende øvrigheds anordninger og befalinger efterrettelige såvel i almindelighed som særlig med hensyn til den borgerlige side af deres præstelige handlinger, hvorhos de for opfyldelsen af denne forpligtigelse skulle være ansvarlige efter dansk lovgivning og for de almindelige borgerlige domstole, ligesom også deres anerkendelse kan tilbagekaldes, såfremt den pågældende måtte befindes at misbruge den.” 

Det til Metodistkirken meddelte anerkendelse betyder at Metodistkirken har status som religiøs institution i Danmark, hvilket igen giver kirken en række rettigheder, f.eks. til at eje bygninger, udøve religiøs aktivitet i samfundet og forestå kirkelige handlinger, som har civilretslig gyldighed først og fremmest dåb og navngivelse samt vielser. Begravelser er sådan set ikke en kirkelig handling selvom det oftest foregår i en kirke og af en præst, så begravelser har alle lov til at udføre. 

 

Anerkendelse af Metodistkirken som trossamfund betyder også at kirkens præster anerkendes. Det betyder, at den enkelte præst, af staten, tildeles myndighed i det enkelte embede. Når præsten udøver sit embede, er præsten således både en repræsentant for Metodistkirken, men også en embedsmand eller embedskvinde for den danske stat. Ved navngivelse og vielse er metodistpræsten både den person, der udøver kirkens funktion som navngiver og ægtevier, men samtidigt også statens udøver af navngivelse og ægtevielse. Der er eksempler på, at metodistpræster har påberåbt sig den status det er at være statsembedsmand/kvinde, f.eks. ved at en præst, som blev forstyrret i at holde møder i kirken foretog en politianmeldelse af nogle ballademagere under påstand om hindring af embedsmand i funktion, en anmeldelse som politiet accepterede, fordi præsten var anerkendt ved kongelig resolution og havde sin bemyndigelse til præsteembedet efter rigsdagens beslutning i 1865.

Metodistkirkens anerkendelse af den danske stat er aktuelt i den nutidige samtale om forholdet mellem stat og kirke og spørgsmålet om religionen i det offentlige rum. Metodistkirken er i Danmark en frikirke, som er uafhængig af staten i beslutninger, forkyndelse og ledelse. Men Metodistkirken har absolut en funktion i forhold til staten og udøver sine aktiviteter og religiøse aktiviteter med statens godkendelse og bemyndigelse. Det betyder også, at på de områder, hvor Metodistkirken handler på vegne af staten, er disse handlinger underlagt statens kontrol og regulering. Metodistkirken er frikirke, men ikke privat kirke. Metodistkirken er uafhængig af staten, men udøver aktiviteter og handlinger på vegne af staten. Metodistkirken er ikke folkekirke, men kirke for folk i Danmark. 

 

150 året for Metodistkirkens status som anerkendt trossamfund i Danmark markeres ved gudstjenester i lokale Metodistkirken, blandt andet festgudstjeneste i Jerusalemskirken i København 20. september kl. 11 med efterfølgende program om anerkendelsen og dens betydning.