headerphoto

Børn

    Venner

    - Sammen åbner vi venskabet


    Sommerens Børne- og betweenlejr

    26. juni - 30. juni 2017

    Kom med på børne- og betweenlejr!

    Børn under 8 år skal komme i følge med en voksen. Det kunne oplagt være bedstemor, bedstefar eller børnekirke/klubleder.

    På lejren er der et dagsprogram med morgen- og aftensamlinger, og i løbet af dagen sport og aktiviteter, kiosk og plads til at lege og gå på opdagelse og hygge med nye venner. 
    En del program er fælles for børn og betweens, men det meste er hver for sig!

    Venner ... 

    Teamet for lejren bliver "Venner - sammen åbner vi venskabet", som rummer overraskelser, oplevelser og historier fra Bibelen. Du møder måske gamle venner og får helt sikkert en masse nye! 

    …i Holstebro
    Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro.
    Lægården er Metodistkirkens idrætsefterskole, som ligger lige i udkanten af byen, men tæt på stationen. Skolen rummer et væld af faciliteter ude så vel som inde.

    Målgruppe
    Børn i alle aldre er meget velkomne.

    Børnelejren er for børn op til 10 år.

    Betweenlejren er for dem der skal i 4.-6. klasse efter sommerferien.

    Overnatning
    På lejren sover vi på værelser, hvor der er senge med madrasser, så du skal have lagen, pude og sovepose/dyne med.

    Husk!
    Sovepose/dyne, lagen, pude, lommelygte, skiftetøj, sportstøj, tandbørste, badetøj, håndklæde, solcreme, evt. hat, lommepenge, fornuftige sko, regntøj, blyant mm. og sygesikringsbevis og hvis du har en bibel (med navn skrevet i).

    Pris
    600 kr. pr. person - max 2000 kr. pr. familie.
    Rejseudgifter med DSB standard over 200 kr. pr. person bliver refunderet, hvis man er medlem af MBUF.
    Betaling sker på lejren!

    Tilmelding
    Senest den 12. juni til
    Maria Bræstrup Aaskov
    mariaaaskov@gmail.com    
    28764292

     

     

    Filmfestival - du er også en stjerne

    Vi fandt skatten

    Glimt fra børnelejren 2015:

    Hver dag ledte et skattekort børnene på opdagelse, efter den obligatoriske morgengymnastik på græsplænen. Hver formiddag var der samling og siden grupper, hvor børnene hjalp med at få Bibel skatten åbnet ved at sige: ”Bibel Bibel luk dig op, børn og voksne gør et hop.” Eftermiddagene bød på udflugt til en skovlegeplads og byens friluftsbad og løb og sport i de fantastiske omgivelser skolen rummer. Aftnerne gik med lejrbål, filmhygge og fest.

    "God mad, fede omgivelser, super program og dejlige børn har endnu engang dannet rammerne for en fantastisk børnelejr. Jeg syntes, temaet "Skattejagten" var virkelig godt. Det var både sjovt og spas, når vi skulle på skattejagten og finde dagens skat, men samtidig dykke ned i Bibelen, og finde Bibelens mange skatte. Det var fedt, at være med til at stå for program og samtidig være med til aktiviteterne og "bare" fjolle rundt og være legetante. Børnene virkede til at være meget glade for os."

    Af Annika Ratleff Hansen, ung medarbejder