Sportsweekend 2008
Så har vi endnu en gang afholdt sportsweekend på Lægården i Holstebro.
Det var et år med en fed gudstjeneste, masser af sport, spring og klatring og en overfed koncert med bandet Husblas.
Det er 3. år i træk, at jeg har været med, som en af hovedmændene bag sportsweekenden på Lægården. Derfor var det også en kæmpe glæde, at vi slog deltagerrekord.
Vi var i år knap 60 unge i alderen 13-18 og et par stykker over. Det var en stor fornøjelse at se så mange af vores unge mennesker der bakker op omkring et projekt. Det gør det hele lidt sjovere og lysten til at lave en sportsweekend igen i 2009 bliver kun støre. Noget der var mindst lige så fedt var, at der var rigtigt mange nye med på weekenden. Det bedste ved disse lejre er at møde nye og gamle venner.
Vi startede fredag med en gang leg og hygge. Folk var længe oppe og så slet ikke morgen friske ud lørdag morgen. Lørdagen gik med at planlægge en gudstjeneste som skulle fyres af om søndagen. Vi blev alle delt ind i nogle grupper som skulle tage sig af nogle forskellige ting. Det var ret sjovt og min gruppe blev enige om, at lave en rap over et stykke i Biblen. Det kom der meget sjov ud af:)
Lørdag eftermiddag blev bugt i hallen, hvor der var boldspil, spring på kæmpe trampoliner og klatring på klatrevæg. Det er simpelthen så sjovt at være på Lægården.
De har de fedeste faciliteter som en skole kan have. De skyder lige gulvet til side og vupti, frem kommer der to store trampoliner, som der kan komme meget sjovt og blær' ud af. En af vores instruktører skulle da også lige vise sig med diverse øvelser og tricks. Det var mange af de unge, som virkelig morede sig med trampolinerne.
Men også på klatrevægen var der er sjov og ballade. Der var flere af deltagerne der aldrig havde prøvet at klatre på klatrevæg, så det var en kæmpe succes.
Lørdag aften blev der så fyret en totalt fed Rock koncert af med bandet Husblas. Husblas er et meget besynderligt og sjovt navn, men navnet skal jo passe til medlemmerne af bandet ikke??
Husblas består af 4 unge fyre som er nogle af de dejligste mennesker jeg kender. På trommer har vi Julian Drud. Ham der spiller en totalt svedig bas er Tobias Nefer. Den søde fyr på guitar er Lars Jensen. Sidst men absolut ikke mindst har vi Thomas Thaarup med det lange hår og den totalt fede rock'n'roll stil, også på guitar men også som vokal.
Nogle rigtigt skønne fyre med gang i den og et fantastisk humør. De fyrede den af så hele salen Rockede til glade toner af diverse gode gamle Rocknumre. Ind i mellem blev der også tid til egne numre så det kørte bare der ud af. Tjek dem ud på bandbase.com/Husblas.
Så alt i alt en rigtig fed lejr med alt lige fra gudstjeneste til rock koncert. Så bliver det ikke meget bedre.
Vi ses til efteråret!!!!
AF CHRISTINA HANSEN, STRANDBY









