Adventstid

ADVENTSTID

FORVENTNING OG FORBEREDELSE INDEN FEJRINGEN AF JULEN

Samlet af: Maria Bræstrup Aaskov
Kommunikationsmedarbejder

Adventskrans og duften af nybagte brunkager – vi kan glæde os til og over julens mange traditioner. Adventstiden er forventning og forberedelse inden fejring af julen. Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder “Herrens komme”.

Og forventningens glæde går i to retninger. Advent er perioden frem mod jul og markerer ventetiden inden Jesusbarnets fødsel. Men adventstiden har også et andet aspekt, nemlig forventningen om Jesu genkomst. Forventningen om, at Jesus engang i fremtiden vil vende tilbage til jorden og etablere Guds rige.

Med advent tages der også hul på et nyt kirkeår!
Med ønsket om en glædelig adventstid og en velsignet julehøjtid.

Bibeltekster
til de 9 læsninger

1. Læsning 1. Mosebog 3:8-15, 17-19. I Edens have
2. Læsning 1. Mosebog 22:15-18. Guds løfte til Abraham
3. Læsning Esajas 9:1, 5-16. Profetien om en konge
4. Læsning Esajas 11:1-4a, 6-9. Kongen kommer
5. Læsning Lukas 1:26-38 Englen Gabriel
6. Læsning Lukas 2:1-7. Kristi fødsel
7. Læsning Lukas 2:8-16. Hyrderne
8. Læsning Matthæus 2:1-11. De vise mænd
9. Læsning Johannes 1:1-14. Ordet blev kød

De ni læsninger

En gudstjeneste, hvor bibelteksterne spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om frelseren, som skal komme, og slutter med juleevangeliernes beretning om frelserens fødsel. Herudover rummer denne gudstjenesteform ofte megen musik, såvel korsang som fællessang. De ni læsninger peger frem og åbner døren til julen.

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul, du kan oplevede De ni læsninger i Odense, Esbjerg, København og Solrød i en nyfortolkning.

Sammenfattende bøn

Som afslutning benyttes en vekselbøn – en fælles bøn, som et sammendrag af de ni læsninger:
Præst: Kære Gud, vi takker dig med glæde
Menighed: fordi vi kan få del i Det Sande Lys
Præst: Du kaldte på os, da vi gemte os for dig
Menighed: Vi takker dig, fordi du aldrig opgav at lede efter os
Præst: Vi takker dig, fordi du velsignede os alle gennem Abraham
Menighed: Du har revet os ud af mørket og flyttet os over i din elskede søns rige
Præst: I din søn har vi fundet forløsning
Vi takker for Maria, der turde gå ind på din plan
Vi beder om, at vi aldrig må glemme,
at det var de fattige og udstødte, som først fik budskabet om dig
Og vi beder, at vi må følge de vise mænds eksempel og drage ud for at tilbede dig
Menighed: Du som er usynlig Gud
Ser vi nu i din søn, dit billede
Tak at du kom til din jord
For at finde os
Amen

Kunstnerens tanker…

Til hver af de ni bibeltekster, har Tine Gjessø; Aarhus, malet et værk: For en, der laver billeder, er religiøse emner attraktive (uanset om man tror eller ej), for her er legendariske fortællinger, der sagde mennesker noget engang, og stadig gør det. Men der er også en del faldgrupper i forsøget på at billedliggøre kristendommens fortællinger og udsagn. Ofte gentagne og elskede emner bliver nemt til klicheer, og hvordan beskriver man noget, der skete for længe siden eller helt uden for tiden på en måde, så det også giver mening i dag?

Det er en del år siden, at jeg malede billeder til de ni læsninger, der tager fat i nogle af de mest centrale fortællinger i den kristne selvforståelse. De fleste udvikler sig, og derfor kan det godt være svært at se gamle billeder, fx arbejder jeg slet ikke med akrylmaling mere, og Gud ved, at jeg ikke slipper helskindet fra alle klicheerne, og dog vil jeg godt være dem bekendt. Jeg har da i det mindste forsøgt at tage et lille favntag med at billedliggøre nogle stærke ord, der rummer erfaringen af fejltagelse og ensomhed, håb og drømme, mod og vilje til at prøve, – kort sagt en fortælling om menneskelivet mødt af Guds vilje, kærlighed, fantasi og storhed.

Håber aller ydmygst, at disse billeder kan inspirere dig ind i adventstiden, ind i Guds kald og venten på dig.

Ny bogserie til børn om advent

Hvornår bliver der julefest? Oliver og de 4 adventslys.

Af Louise Aaen og Linda Suhr

Læs historien om Oliver og de 4 adventslys for dit barn eller barnebarn!

Nu kommer den dejlige adventstid med alt hvad der hører til af forberedelser og forventning frem mod jul for store og små. Særligt for de små kan ventetiden være lang, derfor kan det være skønt at tage sig tid til at tage dem på skødet og læse julehistorier sammen. Børn er så gode til at undre sig og stille spørgsmål om, hvorfor vi holder jul. Selv voksne kan lære noget, hvis de går med på børnenes præmis om indlevelse, fantasi og forundring.

Til de små hyggestunder er der netop udkommet en ny pixibogserie til børn om advent.
4 små bøger, der i ord og billeder fortæller om lys, leg, natur, nærvær, håb, hygge, opdagelse og glæde. Oliver venter utålmodigt på jul, mens adventslysene i kirken bliver tændt et efter et. Han undrer sig over, det han får at høre i kirken om Jesus, Gudsrige, en gammel profet og en lille baby, der kaldes Guds søn. Allermest synes han, at det er mærkeligt, at Jesus ikke bare kommer med det samme, så der kan blive julefest. Hvad er det egentlig, vi venter på? Heldigvis møder Oliver Æsel, der kan fortælle nogle gode historier, der kaster lys over ventetiden. Oliver synes, at Æsel er mega klog og er giga sej til at citere salmevers.  Hver bog bygger på salmen ”det første lys skal sige”, der er skrevet af Werner Fischer Nielsen, og kendt og elsket i bl.a. Metodistkirken til advent. Salmen fortæller om de 4 lys og deres betydning.

Historien om Oliver og de 4 adventslys er fortalt af Louise Aaen, præst i Metodistkirken og illustreret af Linda Suhr, som er prisbelønnet fotograf og forfatter til flere fotobøger.

Sammen med bogserien følger 10 julekort med kuvert, så vi kan gøre som salmen foreslår; ”Gå med julebud og hilse fra vor Far og Gud, at nu er det julefest”
Bogserien kan købes i Strandby Metodistkirke og i enkelte butikker i Frederikshavn, bl.a. hos Dot Keramik, til 250 kr. men den kan også bestilles og sendes ved henvendelse til louise.aaen@metodistikirken.dk

Af Thomas Risager, D.Min.
Præst i Odense, distriktsforstander

Juletale: Kontrasternes jul

Tekster: Es 9, 2-7, Sl 96, Hebr. 1, 1-4(5-12), Luk 2, 1-20 

Velkommen i kirke og især velkommen til jer, som har rejst langt for at kunne være med. 

I dagene op til jul, rejser danskerne allermest, og rigtigt mange af os skal hjem, hvor vi kommer fra. For det er sammen med familien, at julen kan blive som den pælejer.Det vil vi gerne at julen er – helt som den plejer. 

Mange rejser Danmark tyndt i julen. Og på mange måder ligne det juleevangeliets verden. Her rejser alle på en sådan måde, at det kan give DSB mareridt. 

Den romerske besættelsesmagt skulle have styr på, hvor mange mennesker mennesker, der boede i landet. Det var ikke et udtryk for omsorg, tværtimod, det handlede om at få styr på skattegrundlaget. Romerne havde besat hele mellemøsten og det halve af Europa, så der var mange soldater og krig er dyrt. 

Den billigste måde at gøre det på, var at bede alle rejse tilbage til deres fædres slægts udspring. Jøderne havde nemlig styr på familieforholdende og derfor måtte højgravide Maria rejse til Betlehem, som var hjemby for hendes mands Josefs slægt. 

Efter en lang og anstrengende rejse ankommer de endelig til Betlehem. Det er vel at mærke efter en 10 dage lang rejse med en højgravid kone. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor træt jeg er, når jeg har rejst i ti timer. Vi sidder jo ned når vi rejser, med mindre selvfølgelig at vi tager DSB i juletiden. 

Alle rejser, og selvom Betlehem ikke den gang var nogen imponerende stor by, så er der trængsel. Når alle, som nedstammer fra byen er der, så er der ikke plads til alle. Lukas siger, at der ikke var plads til dem i herberget. 

På græsk, som er Det Nye Testamentes grundsprog, så er ordet for herberg og gæsteværelse det samme. (Katalumati) De har familie i byen og vi ved ikke om Josef havde flere søskende, men det har han højst sandsynlig haft, så der er allerede fuld hus hos familien. 

En anden ting er også, at ingen jøde ved sine fulde fem ville have en fødende kvinde indenfor i sit hus. I forbindelse med fødslen ville alle omkring hende blive religiøst urene og så kunne man ikke omgås andre mennesker i en uge. Så Maria og Josef blev holdt i en armslænges afstand og de måtte tage til takke med stalden. 

Jeg kan leveende forestille mig, hvordan Maria har haft det. Englen fortæller hende at hun skal være gravid og føde verdens frelser, på trods af at hun ikke engang har været sammen med Josef, og da slet ikke er gift med ham. Hun gik med til det, da hun sagde “Se, jeg er Herrens tjenerinde, lad det ske mig efter dit ord!” 

Hun bed skammen i sig og måtte fortælle sin kommende mand, at hun var gravid og at det var Guds selv der var faderen. 

Hvis hun har været en anelse urolig for, hvordan Josef vil tackle den besked, forstår man hende godt. 

Hun accepterede også, at hun højgravid, var nødt til at følge med Josef på en anstrengende rejse til svigerforældrene i Betlehem. Jo, jeg forstår godt, hvis hun ikke er helt tilfreds. 

Verdens frelser fødes i en stald i langt væk fra mennesker og steder af betydning. 

Kontrasterne bliver tydelige i Betlehem. Dem der har råd, rider til byen. Dem med de rigtige kontakter bor fint. Mens dem uden betydning, penge og magt tager til takke med en stald, som de er vandret ti dage for at komme til.

Ligesom i Betlehem, så bliver kontrasterne tydelige for os i december.

I hvertfald er det klart at vi, der har det godt, lægger mærke til dem, som sidder på bænken og fryser. Vi har ondt af dem, som er helt alene. Vi har givet en god skilling til fødeklinikken i Mulungwishi, for det virker rigtigt at tænke på andre i december. Vi har også lagt mærke til at der er 25000 familier, som i år har søgt om hjælp til at kunne holde jul for børne – et vildt højt antal. 

I december er hverdagens kontraster mere tydelige end de er til dagligt, og det er glædeligt, men kunne vi ikke love hinanden, at det også fortsætter forbi januarudsalget.

Lukasevangeliet er fyldt med kontraster. 

Verdens frelser fødes ikke i kongebyen Jersualem på et slot, men i en flække som Betlehem i en stald. 

Alle de fine og fornemme står ikke i kø for at komme på besøg.  De opdager intet, før der pludselig står tre fremmede fra Østerland og banker på, fordi de har fulgt en stjerne, som lyser så klart. Det var bare ikke på slottet at de finder en stor glæde for hele folket. 

Historien om Jesus viser os, at Gud griber ind i verden på en helt anden måde, end noget menneske havde haft fantasi til at forestille sig. Alting bliver vendt på hovedet og fordi det gør det, bliver kontrasterne også så tydelige. Mørket overmandes af lyset, kulden må tø for varmen, hadet må dø for kærligheden. Krige må vige for fred!

Og det begynder alt sammen med et lille barn, for Gud bliver menneske. Ude på markerne finder vi hyrderne. De er de mennesker, som ingen regner med. Kan man ikke blive andet, kan man blive hyrde.

Datidens menneskesyn var meget styret af positioner i samfundet, og for nu at sige det pænt, så er hyrderne nok de mest ydmyge, man kunne finde. For når man sidder i mørket på en kold mark, så har man ikke høje tanker om sig selv!

I mørket på marken møder de pludselig et stort lys – Herrens Herlighed – naturligt nok blev de bange. Men englen siger til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren!”

Når Gud vil have verden i tale, så står det ikke i Statstidende, på dr.dk eller på Facebook, at Guds søn er født på jorden. Det står i stærk kontrast til, hvordan en konge vil gøre, men Gud vender alt på hovedet. 

Guds søn fødes for hele folket – der er ingen undtagelser. Det bliver understreget ved at de første, som hører det er de mest ydmyge og i verdens øjne betydningsløse mennesker overhovedet. Hyrderne!

Det er jul og igen fejrer vi at Gud blev menneske. Jesus er født. Jesus er Guds kærlighed i menneskeskikelse, for at vi kan se, lytte, og forstå.

Han er ikke givet for nogle særligt udvalgte, ikke for de intellektuelle, de der kalder sig kristne, kirkegængerne, de rige, danskere, de velklædte, men for alle – Jeg siger det helt trygt, for jeg tror et fuldt og fast på at det er sådan – Der er ingen undtagelser. 

Det er muligt at du er noget ganske særligt, men for Jesus er du ingen undtagelse!

Gud vender op og ned på alt. Og uanset hvad du tænker om dig selv, så er du Guds barn, og han giver sig selv, fordi han vil gå med dig gennem dit liv. Han giver sig selv, for at du leve længere end livet selv. 

Det er kærlighed og det er derfor vi er her i dag – Det er derfor vi fester. 

Glædelig jul!

Amen.