LANDSLEDELSENS OG KABINETTETS INDBERETNING

Velkomst

”Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag og indtil nu.” Fil. 1:3-5
Paulus glæder sig oprigtigt over det, han har hørt af godt nyt fra de menigheder, han kender. Og han ser frem til at mødes med de mennesker, han ved står i menighedernes arbejde rundt omkring.
På samme måde er det for os en glæde at høre om alt det, der sker rundt omkring i Metodistkirkerne i Danmark. Tænke på mennesker, vi kender, der uge efter uge danner menigheder i de forskellige byer, hvor Metodistkirken er.
Når vi samles til Landsmøde er det med samme glæde over de mange lokale kirkers liv og virke i den tid, der er gået. Og vi ved alle, at den del af de lokale kirkers liv, som vi har hørt gode rygter om, kun er en begrænset del af det, der foregår i arbejdet med det kristne evangelium og mennesker.
Kirkens liv sætter spor i vores fælles historie om kirken på landsplan, og på landsmødet fortsætter vi med at sættes fælles spor, som angiver kirkens retning for fremtiden. Landsmødet 2018 er netop under overskriften, ”Vi sætter spor!”
Så vær velkommen til Landsmødet 2018 fra Metodistkirkerne i Danmark med det rige menighedsliv, og lad os i fællesskab trampe godt i jorden, så det bliver tydeligt, at ”Vi sætter spor!” for fremtiden.

Kirke med hjerte, hoved og hænder

Kirkens vision og strategiplan giver os retning og holder os fast på de vigtige arbejdsområder. Heri gives retning til, hvor vi som kirke bevæger os hen. På landsmødet udgør visions- og strategiplanen den inspiration, som kan gives til arbejdet i menighederne, og de tiltag, vi i fællesskab kan gøre på tværs af menigheder og landsdele.

På menighedsniveau er vision og strategiplanen en løftestang og en huskeliste for menighedens egen arbejdsplan. Det fortsatte arbejde på Landsmødet med kirkens vision og strategiplan må være, at planen bliver en øjenåbner for de lokale planer i hver enkelt menighed.

Udvikle kristne ledere

Mål 2016-2020:

  • 30 nye lægprædikanter
  • Lederskab på grundlag af discipelskab

Strategi, tiltag og ansvar:

• Lægprædikantkurser

• Ledertræningsprogram tilrettelægges og gennemføres

Hvor langt er vi?

Den grundlæggende lederudvikling foregår lokalt i menighederne, hvor der skabes rammer og rum for udvikling af lederkræfter til menighedens arbejde. Smågruppearbejdet er et godt og vigtigt redskab til udvikling af ledere, ligesom spejderarbejdet med deres patruljefører og assistenter er, for blot at nævne nogle redskaber.

  • Lægprædikantkurser er et redskab til åndelig personlig lederudvikling. Kurserne har nu været i gang i så tilpas lang tid, at de første lægprædikanter afslutter kursusforløbet og godkendes. Det er sket i nogle menigheder i år, således at vi er blevet velsignet med 14 nye lægprædikanter. Stadig flere steder oprettes lægprædikantkurser. Der er søgning til kurserne, og der er unge, som interesserer sig for at lære om forkyndelse og formidling af det kristne evangelium.
  • Vi har afdækket, hvilke ledertræningstilbud, der allerede findes. Vi mangler fortsat at få nedsat en gruppe til at arbejde med ledertræning fremadrettet. Dette vil blive næste skridt.

    I MBUF regi er der forskellige lederudviklingstiltag, der hver på sin måde taler til unge om deres personlige udvikling og ruster dem til at gå ind i tjenesten som leder. Nedenfor ses hvilke:

    TUF: TroUdviklingFællesskab
    PFT: PatruljeFørerTræning
    LIW: LederInspirationsWeekend BMK: BørneMedarbejderKonference.

    På nordisk plan afholdes der ca. hvert andet år School of Congregation and Development, der i større forum giver inspiration til ledere i menighederne. Næste gang er i 2019.

Starte nye trosfællesskaber og revitalisere menigheder

Mål 2016-2020:

  • 150 bekendende medlemmer
  • Coaching af menighedsråd /ledergrupper i 4 menigheder
  • 3 Nye tros-gudstjeneste-fællesskaber for migranter

    Strategi, tiltag og ansvar:

  • Medlemsoptagelse på faste søndage i året
  • Træne og etablere menighedscoaches
  • Motivere til at etablere nye trosfællesskaber

    Hvor langt er vi?

  • I 2017 er optaget 31 medlemmer i fuld forening
  • En gruppe arbejder med coaching
  • En gruppe arbejder med nye trosfællesskaber

    Nye menigheds- og trosfællesskaber opstår ikke ud af det blå. Kender du din menigheds baggrundshistorie, hvordan den opstod, hvad der skete, således din menighed nu er rammen for dit kirkefællesskab? Uanset hvilken menighed du kommer fra, er det med sikkerhed fordi nogle mennesker har sat deres tydelige spor, at din menighed eksisterer. Hvad motiverede dem? Sikkert det samme, eller sagt mere korrekt den samme, som også har motiveret den eller de personer, som satte tydelige trosspor i dit liv. Hvis du tænker efter, kan du sikkert nævne navnene på flere personer, som på et eller flere forskellige tidspunkter har peget på Jesus Kristus gennem handling og ord, hvilket har fået dig til selv at træffe vigtige beslutninger i liv sammen med Jesus. Jesus Kristus sætter tydelige spor i menneskers liv, der forvandles deraf, og i de fleste tilfælde benytter Han sig af mennesker for at nå mennesker. Nye menigheder og trosfællesskaber opstår, når Jesus får lov at sætte spor i menneskers liv, som sætter spor i andre menneskers liv. Jesus Kristus udruster os med alt, hvad vi har brug for til at være kirke med hjerte, hoved og hænder, og Han udruster os også med alt, vi har brug for til at starte nye trosfællesskaber.

    De fem tjenesteområder, Paulus omtaler i Efeserbrevet, er meget praktiske og naturlige Gudgivne evner som i sammenspil med hinanden bliver dynamiske fællesskaber, der sætter spor. Vi mangler dog både sprog og praktiske redskaber på flere af de fem tjenesteområder, apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer, hvilket vi fremadrettet vil arbejde med. Læringsdagen med Alan og Debra Hirsch i foråret 2017 var til stor inspiration, som deltagerne har formidlet videre til deres menigheder.

En gruppe arbejder videre med Hirsch og har haft ny inspirationsdag med dem. Det betyder,

at der fortsat er fokus på den missionale tænkning, der udspringer af forståelsen af de fem tjenesteområder også kaldet APEST.
Der er en gruppe som arbejder videre med den femfoldige tænkning, der blev introduceret på seminariet. Ledere vil benytte sig af test-værktøj og få øget klarhed over, hvilke af gaverne, som er mest fremtrædende i dem og deres tjeneste. APEST-tænkningen kan give retning for enkeltes engagement og de manges tjeneste i menigheden.

I tjeneste med fattige

Mål 2016-2020:

• Initiativ og engagement i tjeneste med socialt udsatte, flygtninge og fattige

Strategi, tiltag og ansvar:

  • I samarbejde med MSA, Betaniaforeningen og Missionsrådet rådgive og motivere til diakonale tiltag.
  • Formidle de gode historier
  • Styrke forståelse af diakoni
  • Alle konfirmander til MSA

    Hvor langt er vi?

  • Den nye hjemmeside og sociale medier er nu kommet godt i gang og formidler mange gode historier fra kirkens liv. Anne Thompson er opsøgende i sin journalistik, hvilket har styrket kirkens kommunikation også på dette område
  • Den diakonale tjeneste var tema på præsternes efterårsmøde i 2017 og vil blive løftet frem på Landsmødet i 2019
  • Landsledelsen og MBUF i samtale om konfirmander og unge til MSA

    Vort engagement for tjeneste med fattige finder vi i John Wesleys arbejde med at være der for de marginaliserede i 1700tallets England. John Wesley rakte hånden ud til bl.a. minearbejderne og skabte suppekøkkener for at sikre familiernes eksistens.
    Der sker meget i vore menigheder, Dog ser vi, at der i disse år er et stort pres på og behov for bl.a. social og velfærdsområdet. Der skal vi som kirke være klar til at skabe tjeneste, så tjeneste med fattige bliver kristenliv i dagligdagen. I flere menigheder er socialt udsatte og flygtninge involveret i gudstjenesteliv og aktiviteter. Der spores positiv udvikling på dette område.

    Strandby Metodistkirke laver musikalsk legestue på det lokale flygtningecenter og får gennem dette mange nye kontakter til flygtninge, der har brug for hjælp og støtte.

Solrød Messy Church var tænkt som familie og børneaktivitet, men har vist sig i høj grad at tiltrække migranter og mennesker af anden kultur. Det myldrer med børn i alle farver. Gospelkorenes velgørenhedskoncerter. I Odense har gospelkorene Nardus og Emmaus lavet en del arbejde i forbindelsen med Stafet for Livet og ikke mindst en stor koncert til fordel for knæk Cancer, hvor korene på det store indsamlingshow kunne sende godt 36.500 kr.

Global sundhed

Mål 2016-2020:

• Understøtte og motivere en sundere og mere ansvarlig livsstilFokus til 2019:

• Arbejdsvaner og psykisk arbejdsmiljøFokus fra 2019:

• Mad, motion og alkohol

Strategi, tiltag og ansvar:

  • Praktisere en sund og ansvarlig livsstil ved landsarrangementer
  • Beskrive strategi for arbejdsvaner og arbejdsmiljø

    Hvor langt er vi?

    1.Korintherbrev 3:16-17 siger: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor I jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham: For Guds tempel er helligt, og det tempel er I”
    John Wesley gik op i helbred og skrev en del forskellige råd om, hvordan man holder sig sund og rask. Som kristne og især som metodister er det derfor naturligt, at vi forholder os til sundhed. Igennem vores missionsarbejde har vi i særdeleshed set sundhedsmæssige forbedringer som bivirkning af nogle af vores projekter. I Congo har vandprojekterne f.eks. bevirket en stor nedgang i tilfælde af tyfus.

    Sundhed viser sig på mange forskellige måder, og vi forsøger i vision og strategiplane at nå omkring nogle af dem i nedenstående tiltag:

  • Vi forventer, at der tænkes sund mad, madspild etc., når der laves arrangementer.
  • En gruppe til kortlægning af kriterier for arbejdsvaner og psykisk arbejdsmiljø
  • Fokus på sund kost og levevis er meget oppe i tiden, og det er oplagt at flere kirker bliver en del af grøn kirke. På Lægården spiser vi sundt og grønt, men hvordan ser det ud hjemme i de lokale menigheder.
  • Der arbejdes på at klæde pastoralkomiteerne bedre på ift. at hjælpe kirkens ansatte med gode arbejdsvaner og et sundt arbejdsmiljø
  • Landsledelsen har arbejdet med præsternes arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Emnet var på dagsordenen ved ERFA-dagen for pastoral- og finanskomiteer, og der er planer om at arbejde videre med det.

Åndeligt liv

Mål 2016-2020:

  • Fremme bøn og bibellæsning personligt og i fællesskab
  • I Fasten fokus på bøn, faste og efterfølgelse
  • Weekend eller temadage med fokus på det kristne liv i alle aspekter
  • Øge antallet af deltagere i smågrupper til 550 i 2020

    Strategi, tiltag og ansvar:

    • Mere bøn ved ledelsesmøder og landssamlinger
    • Årligt materiale til Fastetiden for smågrupper og gudstjenester
    • Træne smågruppeledere

      Hvor langt er vi?

    • Fastematerialet ”Din Gud er for lille” blev udarbejdet af Louise Aaen, Mark Lewis og Dean Højegaard-Andersen til brug for smågrupper, temagudstjenester og individuel andagt
    • Smågrupper og deres funktion var tema på præsternes efterårsmøde i 2017
    • 503 deltagere i smågrupper i 2017
    • 3 dages retræte i Skovhuset i maj 2018

      MBUF har ønsket at styrke det åndelige arbejde blandt kirkens unge og spejderne. Igennem året har en sådan styrkelse ledt til, at vi ved Landsmødet 2018 vil udnævne en Spejder- Ungdomspræst i en 25 % stilling til særligt ansvar for dette område. Det bliver en tjeneste med fokus på de unge ved landsarrangementer og lokalt.

      Gennem stimuleringen af det åndelige liv ønsker vi at hjælpe mennesker til personlig tro til discipelskab og trosudvikling. Det åndelige liv i menigheden er et fællesskab, hvor vi bærer hinandens byrder og i bøn bærer hinanden på livets vej. Stimuleringen af det åndelige liv retter sig dels til det enkelte menneske, og dels til det trosfællesskab, som den enkelte indgår i. Udviklingen af det åndelige liv giver retning i de fire øvrige fokusområder.

Øvrige arbejdspunkter:

Præsternes ansættelsesforhold

Landsledelsen påbegyndte i 2016 samtaler og analyser vedrørende præsternes ansættelsesforhold, herunder løn, pension og boligforhold. Analyserne og samtalerne med præstekollegiet tydeliggjorde et behov for at fortsætte dette arbejde med det formål at sikre vore præster gode arbejdsvilkår samt en aflønning som kan måle sig med tilsvarende stillinger uden for Metodistkirken.

Det er en udfordring, at kirkens økonomi er presset, men desuagtet er det landsledelsens opfattelse, at vi anstændigvis skal tilbyde vore medarbejdere ansættelsesvilkår, som kan måle sig med vilkår for sammenlignelige ansættelser. Dette er et hensyn til nuværende medarbejdere, men nok så vigtigt er det, at vi forbereder os til det generationsskifte der er forestående.

Det er vanskeligt at lave en en-til-en sammenligning af løn fordi vores ansættelser omfatter elementer som tjenestebolig og lige løn uanset anciennitet, men ved en sammenligning med løn til lærer i folkeskolen, præster i baptistkirken og præster i folkekirken viste det sig alligevel, at vores præster får mindre indbetalt til pension, mindre udbetalt i løn og har færre feriedage.

Analysen med anbefalinger og konsekvensberegninger, der er vedlagt som bilag til beretningen, blev præsenteret for og drøftet med repræsentanter for præsterne og repræsentanter for menighedernes finans- og pastoralkomiteer ved ERFA-dag i marts, hvor der var repræsentanter fra stort set alle menigheder. Disse drøftelser ligger bag det forslag om ny plan for løn og arbejdsvilkår, som landsledelsen lægger frem til vedtagelse på Landsmødet 2018.

Forslaget fra landsledelsen fremgår i detaljer under afsnittet ”økonomiske forslag”, men i hovedtræk er der tale om en 3-årig plan, som bringer arbejdsgivers andel af pension op på 17%, øger lønniveauet med 20.000 kr. om året, sikrer 6 ugers ferie og sikrer en fremtidig lønregulering på niveau med offentligt ansatte.

Kirkens presse og kommunikation

I samarbejde med MBUF har kirken oprettet en ny hjemmeside og nye platforme for formidling på Facebook og Instagram. Anne Thompson er redaktøren og tovholderen på disse kommunikationsmidler.
Efter flere år med fornyelse og opdatering af vores samlede kommunikationsstrategier er det med glæde, at vi nu kan se den nye hjemmeside udbygget og i funktion. Det kan mærkes, at kirkens nye hjemmeside er kommet godt fra start. Den bæres af den gode historie om hvorfor, hvornår, hvad og hvor Metodistkirken findes. Det skinner klart igennem, hvor mangfoldigt Metodistkirkens arbejde er, fra børne- og ungdomsafdelingens mange tilbud til sommerhøjskole og verdensmission.

2018 blev også året for 1. udgave af kirkens profilblad, der formidler kirkens værdier og highlights fra store begivenheder på hjemmesiden. Vi håber, at bladet bliver godt modtaget og kan bruges rundt omkring til at oplyse om, hvad Metodistkirken står for.

Stor tak til Anne Thompson for at have hævet niveauet for kommunikationen og nærværet på nettet, i særdeleshed de sociale medier, Facebook og Instagram.
Næste skridt i dette arbejde er, at menigheder, arbejdsgrene og lokale ledere i langt højere grad skal vænne sig til at bruge kirkens kommunikationsmidler. Det kan ingen redaktør gøre alene. Den gode historie og præsentationen af kirkens aktiviteter kan kun komme fra de lokale menigheder og grupper, hvor livet i kirken leves og forvandler mennesker. Derfor må formidlingen af kirkens budskab tage afsæt i det, der fortælles, skrives, fotograferes og videofilmes lokalt. Næste skridt er de lokale formidleres fortælling.

Én tro, én dåb, én nåde

Efter flere års samtale mellem Metodistkirken i Danmark og Den danske Folkekirke, har de to kirker indgået formel aftale med hinanden om gensidig anerkendelse. Denne anerkendelse gælder forkyndelsen af det kristne evangelium, dåb og nadver, samt anerkendelse af hinandens ordinerede præster. Aftalen har været på Landsmødets dagsorden i 2016, hvor Metodistkirken godkendte aftaledokumentet. I marts blev aftalen officielt underskrevet og fejret ved gudstjenester i Strandby og København. Dokumentet Én tro, én dåb, én nåde er udsendt til alle menigheder for at bruges i det lokale samarbejde med Folkekirken. Denne aftale er ikke blot interessant for de to kirker, men markerer en historisk økumenisk relation mellem to kirker i Danmark, som kan få konsekvenser for mange kirkers fremtidige relationer. Vi opfordrer alle præster og menigheder til at studere aftaledokumentet og anvende det lokalt til fremme af en fælles kristen mission.

En vej fremad

The United Methodist Church har i mange år været i diskussion med sig selv om hvilken betydning menneskets forskellige seksuelle forhold har for kirkens arbejde. Det er homoseksualiteten, der skiller vandene. Den af Biskopsrådet nedsatte kommission A Way Forward har afsluttet sit arbejde og meldt sine anbefalinger til kirkens holdning tilbage til Biskopsrådet. Ved Landsmødet 2018 forventer vi at kunne præsentere, hvad Biskopsrådet vil foreslå kirken at beslutte. Alt tyder på, at Biskopsrådets forslag vil bestå i forskellige måder at strukturere kirken på, så der bliver større rummelighed til at kunne bevare forskellige holdninger til menneskets seksualitet indenfor kirken. Dermed lægges op til en reorganisering af kirken, så det bliver de enkelte regioner eller årskonferencer eller menigheder, som selv skal afgøre spørgsmålet om kirkens holdning til menneskets seksualitet, men at alle regioner, årskonferencer og menigheder forbliver indenfor en og samme kirke.

Personalia

Vi forventer at kunne indvie et antal lokalpastorer Landsmødet 2018

Forslag
Økonomiske forslag:

Ny plan for løn og arbejdsvilkår

1.a.Medvirkning fra ferieåret, som starter 1.maj 2018, øges antal feriedage med 5 dage, så ferie i alt udgør 6 uger. Ferie skal sikre at præsten rekreerer sammen med sin familie, derfor skal ferie afholdes og kan ikke udbetales. Efter aftale med lokal pastoral komite kan 1 uges ferie overføres til efterfølgende ferieår, men der kan ikke akkumuleres mere end 1 uges ferie til overførsel. 

b.Fremtidig lønregulering følger regulering af præster i folkekirken, dog med etårs forsinkelse. Lønreguleringsprocent for præster i Folkekirken, som offentliggøres med en foreløbig regulering i december og en endelig regulering i april oplyses til landsmødet som lønregulering for det kommende år.

c. Med virkning fra 1.1.2019 hæves arbejdsgivers indbetaling til pension til 17%, så den samlede indbetaling til pension bliver på 20%. Indbetaling til pension fordeles på præsten 3 %, Hovedkassen 8 % og menigheden 9 %. 

d.Med virkning fra 1.1.2020 øges kontantlønnen ekstraordinært med 10.000kr. årligt. 

e. Med virkning fra 1.1.2021 øges kontantlønnen ekstraordinært med10.000kr. årligt.

2. Ansatte præsters kontantløn forhøjes med 350 kr. (ca. 1,5 %) fra 1. januar 2019 til 25.250 kr. pr. måned. (Såfremt forslag 1 vedtages, anvendes forslag 2 til regulering). Ansatte præsters egen indbetaling til pensionsforsikring udgør 3 %.
Følgende takster følger den fastsatte kontantløn:

  1. Feriepenge udgør 1,5 % af kontantlønnen og udbetales pr. 1. maj.
  2. Under forudsætning af vedtagelse af forslag nr. 1 udgør pensionspræmien for ordinerede og lokalpastorer 20 % af bruttolønnen (kontantløn samt taksering (15%) af præstebolig). Heraf betaler præsten 3 %, Hovedkassen 8 % og menigheden 9 %.

c. Ansatte præster har fri embedsbolig. Følger ”Skats taksering.”
d. Der ydes godtgørelse, hvis den årlige udgift til skat af boligens værdi og til opvarmning af bolig overstiger en måneds kontantløn.
e. Funktionstillæg for distriktsforstandere udgør 17,25 % af kontantlønnen.

3. Kontingent til Landskirken for 2018 fastsættes uændret til 300 kr. pr. bekendende medlem og 150 kr. pr døbte medlemmer over 18 år. Betales af den enkelte menighed til Hovedkassen.

4. Fælles kollekter for Metodistkirken i Danmark:
a. En søndag i november 2018 til uddannelse af præster.
b. Juleaften 2018 til Verdens Fattigste.
c. En søndag i februar 2019 til baltiske præsters llønforhold. d. En søndag i maj 2019 til Mission.

OBS: Rettelse til de økonomiske forslag finde her.

Bilag til de økonomiske forslag findes fra s. 21 i Håndbogen, som findes her.

Her finder du hele Årbogen:

I Årbogen til Landsmødet 2018 finder du indberetninger, rapporter, regnskaber og statistikker, som fremlægges og behandles på Landsmødet 2018. 

Årbogen ligger her

Mere indhold

Klumme: Fasten

En ny ritualbog