Missionen lever endnu

Missionen lever endnu


Hovedbestyrelsen for The United Methodist Church, som Metodistkirken i Danmark er en del af, har holdt møde i den forgangne uge. De har ved udsendelsen af deres møde udsendt et brev (du kan læse hele brevet på engelsk her.) Hovedbestyrelsen kaldes “The Connectional Table” og biskop for Norden og Baltikum Christian Alsted er formand.

I brevet skriver Connectional Table bl.a.:

“Missionen lever endnu og vi tror…

  • At Gud fortsat kalder os til at skabe disciple af Jesus Kristus til forandring af verden på trods af den usikkerhed vi lever i.
  • At vores centrale mission er at tage del i Guds arbejde i verden. Uanset hvad er vi fortsat inviterede til at tage del i Guds mission. 
  • Vi må trofast tage skridt til at leve som en verdensomspændende kirke i mission til verden.
  • Uanset de udfordringer vi står overfor, kalder Gud stadig The United Methodist Church til at … Engagere sig i tjeneste med de fattige
     forbedre global sundhed
     udvikle principfaste kristne ledere
     skabe nye og fornyede menigheder Vi tror. Og dog kæmper vi nogle gange ligesom du med tvivl. Derfor forpligter vi os på at bede for hinanden og for hele vores kirke om at Gud må hjælpe vores tvivl, trøste vores usikkerhed og fortsat give os håb. “Straks råbte drengens far: “Jeg tror, hjælp min vantro!” (Markus 9:24)

    Hver morgen vågner vi i en verden der er plaget af synder som vold, racisme, krig med mere. Børn må sulte, familier mister deres hjem, unge og gamle kæmper med afhængighed.

    Verden har brug for Jesu Kristi frelsende kærlighed og The United Methodist Church har altid været et effektivt vidne om Kristi kærlighed. Det er essentielt at vi fortsætter med at være det nu. Derfor: i dag og alle dage lever missionen endnu.”

Nyheder


Gæstedag – søndag på Landsmødet

Søndag – Pinsedag – FESTDAG

EN SÆRLIG DAG: Landsmødet strækker sig over Pinsen og søndag skal vi naturligvis fejre festgudstjeneste, det bliver over middag – Gospelkoret Nardus kommer fra Odense og sørger for et brag af en musikalsk oplevelse, Biskop Christian Alsted vil tale. Efterfølgende kan alle vælge sig ind på en workshop. Dernæst serveres en festmiddag og et aftenprogram. Dette er en oplagt dag at komme som gæst og tage del i det store kirkefællesskab – bemærk der er en særlig søndags-deltagerpris.

Deltager: søndag (frokost/kaffe/middag): 150 kr.

Tilkøb af bus (Odense/Holstebro t/r): 100 kr.

Sommerhøjskole 2024

Velkommen med på årets sommerhøjskole – på Solborgen i Vig. Med fokus på fælles- skab, håb og glæde byder vi velkommen til en uge med oplevelser i form af gudstjeneste, foredrag og bibeltimer, kreative værksteder, udflugt, sport og strandture ledsaget af god mad, fest og naturens smukke omgivelser.

Programmet tager deltagerne vidt omkring – denne sommer med besøg af teolog, kunsthistoriker og salmedigter Lisbeth Smedgaard Andersen. Efterskolelærer Carsten Morsbøl tager os med til Afrika. Og bringer os ind i Højskolesang- bogens univers. Musikken er også afsæt i et foredrag af Biskop Christian Alsted om rockens profeter. Bent Fredsby vil åbne en gammel papkasse og fortælle om det spændende historiske indhold. Ole Birch spørger om præsten har noget at sige idag? Og udflugten går til oplevelsescenter Nyvang i Holbæk.

Tag chancen og kom med for første gang eller lad det blive et gensyn med sommer- højskolen – velkommen!


Dagsprogram

07.15 Morgenvandring
08.00 Flaghejsning & morgenbøn 08.05 Morgenmad
09.00 Bibeltime
10.00 Formiddagskaffe
10.30 Værksteder
12.00 Frokost
15.00 Eftermiddagskaffe
15.30 Program
18.00 Middag
19.30 Program
21.00 Aftenkaffe
21.30 Andagt

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Søndag d. 28. juli til lørdag d. 3. august 2024

Tilmelding: Ingelise Beck, Stentofterne 36, 7600 Struer Telefon: 2236 2633, e-mail: inge-lise@beckerne.dk

Pris: 3200 kr.

Der tilbydes overnatning på enkeltværelser for singler og på dobbeltværelser for par. Sengelinned samt håndklæder er indregnet i prisen.
Ved tilmelding – oplys særlige hensyn til det kulinariske.

Betaling: Senest d. 1. juni 2024 til Konto i Vestjysk Bank reg.: 9551 – 65 81451375

Solborgen, Strandgårdsleddet 2, Hønsinge Lyng, 4560 Vig