… når du ikke er her længere … og livet går videre

Opretter man ikke testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovgivningens almindelige regler, hvilket vil sige, at hvis man er gift og har børn, arver ens ægtefælle halvdelen og børnene til lige deling den anden halvdel.

Ved at oprette et testamente sikrer man sig, at tingene efter ens død bliver ordnet, som man ønsker sig, og at der ikke opstår misforståelser om, hvordan arven skal fordeles.

Hvem bestemmer?

Har man ikke ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til ens forældre, hvilket i de fleste tilfælde vil sige til ens efterlevende søskende og ens afdøde søskendes efterkommere. Har man ingen forældre eller søskende/søskendebørn, arver ens nulevende mostre, morbrødre, fastre og farbrødre, men har man ikke nærmere slægtninge end fætre og kusiner, går arven til staten, med mindre man opretter et testamente.

Efterlader man sig ikke tvangsarvinger (ægtefælle og/eller børn/børnebørn), kan man ved testamente frit bestemme over hele sin formue. Efterlader man sig tvangsarvinger, kan man bestemme over 3/4 af sin formue.

Arveafgift

Af arv betales boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Ægtefæller er fritaget for boafgift. Det samme
er Metodistkirken i Danmark. Børn, svigerbørn, børnebørn samt ens forældre betaler 15% med et bundfradrag på 264.100 kr. pr. arvelader (2011 og 2012). Alle andre betaler udover boafgift tillægsboafgift, således at man i alt kommer til at betale 36,25% af arven. Størrelsen af bundfra- drag kan ses på www.skat.dk

DET ER AFGIFTSFRIT AT BETÆNKE KIRKEN!

Efterlader man sig midler til søskende, nevøer, niecer eller andre, som betaler tillægsboafgift (i alt de fornævnte 36,25%), kan det med fordel overvejes at gøre en afgiftsfritaget institution som f.eks. kirken til medarving (legatar).

Hvis man nemlig lader en del af arven tilfalde kirken på betingelse af, at kirken betaler boafgiften for de øvrige arvinger, kan de øvrige arvinger rent faktisk få udbetalt en større del af arven, end hvis pengene blev givet direkte til disse (såkaldt 30% regel).

Er arvebeholdningen eksempelvis på 1.000.000 kr., og man testamenterer 30% heraf til kirken på betingelse af, at kirken betaler de øvrige arvingers boafgift, vil de øvrige arvinger modtage ca. 33.000 kr. mere end ellers. Kirken vil modtage ca. 76.000 kr.

Notartestamente

Man kan oprette testamente for vidner eller for notaren. Ved at oprette et notartestamente sikrer man sig, at testamentet altid vil komme frem ved dødsfaldet, ligesom gyldigheden af et notartesta- mente normalt ikke vil kunne anfægtes.

Skal ens testamente kun indeholde få og enkle bestemmelser, kan man gerne selv skrive dette (se nedenstående paradigma til et standardtestamente) og underskrive dette på dommerkontoret. Testamentet skal underskrives i to eksemplarer, hvoraf det ene gerne må være en fotokopi, og på fotokopien skal forsiden være et udfyldt skema, som hentes på www.domstol.dk . Der skal ved underskriften medbringes legitimation (sygesikringskort samt pas eller kørekort).

Advokat

Er der i ens familie mere indviklede slægtsforhold, og ønsker man bestemmelser indføjet, som kræver et indgående kendskab til arvelovgivningen, må det anbefales, at man retter henvendelse til en advokat, så man sikrer sig, at testamentet bliver korrekt udfærdiget. Man kan aftale en fast pris med advokaten forud for arbejdets udførelse.

Det koster et gebyr på 300 kr. til staten at oprette et notarte- stamente.

Landsledelsen er gerne behjælpelig med yderligere vejledning. Metodistkirkens Landsledelse Kontor:
 Stokhusgade 2
1317 København K. Tlf. 33 12 96 06. 
E-mail: landsledelse@metodistkirken.dk